EnergiWatch

Danmark bruger lige så meget energi i bygninger som for 25 år siden

Det går for langsomt med at spare på energien til opvarmning af vores huse, fordi vi breder os over stadigt flere kvadratmeter. Professorer vil se handling, men minister er godt tilfreds.

Stadig mere nybyggeri spiser energibesparelserne fra bedre isolering.

De seneste 25 år har vi ikke formået at nedbringe den samlede mængde energi, vi bruger til at opvarme boliger og kontorer.

Det skriver Ingeniøren.

Flere analyser viser ellers, at energibesparelser i bygninger er en af de absolut billigste metoder til at skære ned på udslippet af drivhusgasser, og at det er både muligt og økonomisk fornuftigt at spare 35-40 pct. af energien frem mod 2050.

Vi bruger godt nok stadigt mindre varme pr. kvadratmeter, fordi husene er bedre isoleret. Men vi bygger så meget nyt, at det æder besparelserne, og derfor bliver det sværere at leve op til et enigt folketings ambition om, at Danmark skal være uafhængigt af fossile brændsler i 2050.

Den daværende SR-regering fremlagde i 2014 en strategi for energirenovering af bygninger, hvor målet var at reducere varmeforbruget med 35 pct. i 2050. Allerede nu ser det dog ud til at være umuligt at opnå, uden at der kommer andre boller på suppen.

Hvis vi fortsætter med at bygge flere kvadratmeter i samme takt som hidtil, vil varmeforbruget i bygninger nemlig kun blive reduceret med 14 pct. i 2050. Det viser beregninger, Ingeniøren har foretaget med assistance fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi).

Professor Katherine Richardson fra Københavns Universitet påpeger, at bygninger er et af de enkleste steder at begrænse klima-udslippet – langt billigere end f.eks. klima-problembarnet transport.

"Vi skal have fat i det område, for forbruget skal dæleme ned. Indtil videre har vi ikke sat noget i sving, som bringer os derhen, hvor vi skal være," siger hun.

Langt den største støtte til området er gået gennem energiselskabernes energispareordning, som onsdag blev genstand for voldsom kritik fra Rigsrevisionen. I 2015 blev 16 pct. af de besparelser, som ordningen udbetalte 1,5 mia. kr. til, hentet ved at renovere bygninger.

Professor Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitet hæfter sig ved, at ingen andre ordninger eller kampagner bakker op om, at eksisterende bygninger bliver mere energirigtige.

"Det er fint med energimærkning af huse, men forbruget begynder ikke pludselig at falde af sig selv. Det kræver en målrettet indsats. Derfor skal den eksisterende ordning ikke fjernes, men målrettes forskellige typer besparelser," siger han.

Energi- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) påpeger problemet med at spare energi, f.eks. fordi »boligejerne hellere vil bruge opsparingen på et nyt køkken«, som han skriver en e-mail til Ingeniøren. Men han understreger samtidig, at der er grund til at være stolt af faldet i energiforbrug pr. kvadratmeter, selv om det spises af øget boligareal.

Katherine Richardson er derimod ikke imponeret, men understreger, at jo længere vi venter med at nedbringe udslippet af klimagasser, desto mere vokser regningen:

"Vi agerer, som om vi ikke tror på målet om at holde temperaturstigningen under to grader. Alligevel gentager politikerne det, hver gang de er sammen. Tænk, hvis de mener det. Så bliver vi fanget med bukserne nede," siger hun til Ingeniøren.

Forsiden lige nu

Dansk Energi kræver politisk ro om grøn forskning

Forskning i nye rene energiformer skal have bedre langsigtede rammer, hvis Danmark stadig skal være med, mener Dansk Energi ovenpå FN-møde i Bonn. Mødet var et skridt i den rigtige retning, men der skal langt mere fart på, mener danske græsrødder.

Seneste Politik & Markeder

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere