ANNONCE
Jens Joel.jpg Foto: Jens Joel

S: Regeringen bremser markant på støtte til grøn energi

Regeringen vil støtte vedvarende energi med 1,3 milliarder over to år. Det svarer til en halvering, påpeger S.

AF RITZAU

Det er en markant opbremsning, faktisk en halvering, af den grønne omstilling, regeringen lægger op til.

Sådan lyder reaktionen fra Socialdemokratiets energiordfører, Jens Joel, på et udspil fra energiminister Lars Christian Lilleholt (V).

Lilleholts udspil er et forslag til erstatning for den nuværende støtte til landvindmøller.

"Når man kigger på tallene, er der lagt op til en halvering af tempoet i den grønne omstilling," siger Jens Joel.

"På den måde er det en ret markant opbremsning. Det er bekymrende, ikke mindst fordi vindenergi er en dansk styrkeposition. Og også fordi det faktisk er vores billigste form for vedvarende energi."

Den nuværende støtteordning til landvindmøller udløber i 2018. Den går ud på, at ejere af landvindmøller får et fast pristillæg på 25 øre per kilowatttime.

Under den ordning er der i gennemsnit opført vindmøller svarende til 215 megawatt om året, oplyser Jens Joel. Den ordning, ministeren foreslår, vil betyde, at der kan opføres cirka 200 megawatt på to år, vurderer han.

Og det er vel at mærke, hvis al støtten går til landvindmøller. Det er den billigste form for vedvarende energi. Regeringen foreslår, at alle vedvarende energiteknologier skal kunne få støtte fra puljen.

Det er Socialdemokratiet ikke principielt imod, understreger Jens Joel. Men han ser nogle praktiske problemer med det forslag.

"Det kræver jo, at det er de samme regler, der gælder for forskellige vedvarende energi-teknologier, for at man kan sammenligne dem," siger Jens Joel.

Han tvivler på, at en aftale kan falde på plads inden sommer. Foreløbig er partierne bag energiforliget indkaldt til et møde torsdag.

Vindbranchen: Støtteforslag er uforståeligt, uambitiøst og unødvendigt dyrt

Regeringen vil reducere udbygningen af sol og vind med mere end to tredjedele

Vindmøller på land sætter ny rekord

Modtag nyhedsbreve fra EnergiWatch gratis
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på EnergiWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her