ANNONCE
IsabelleKocher.jpg Foto: Engie

Tyskland langer ud efter amerikanske Nord Stream 2-sanktioner

Tyskland og Østrig har reageret skarpt mod en vedtagelse af nye sanktioner i USA, som betyder, at amerikanske datterselskaber til europæiske selskaber kan få en bøde, hvis de deltager i Nord Stream 2-projektet.

AF

BRUXELLES

Forholdet mellem USA og Tyskland blev historisk køligt, efter den amerikanske præsident Donald Trump og den tyske kansler Angela Merkel mødtes på præsidentens store europaturné.

I denne uge er temperaturen blevet skruet endnu længere ned, fordi det amerikanske senat har vedtaget nye sanktioner mod Rusland, og ifølge flere internationale medier kan de sanktioner også ramme europæiske virksomheder, som har med Nord Stream 2-projektet at gøre.

Hvis en europæisk virksomhed deltager i Nord Stream 2, er det muligt for USA at give den en bøde, såfremt den også har et datterselskab i USA. Det har vækket vrede hos flere af de virksomheder, som har stillet finansiering til rådighed for den russiske gasledning, som skal løbe fra Rusland til Tyskland.

En af virksomhederne er det franske energiselskab Engie, og her mener man, at amerikanernes beslutning er motiveret af selv at ville sælge mere gas til Europa. Det fortalte adm. direktør Isabelle Kocher til journalister i Paris torsdag ifølge Bloomberg News.

Beslutningen har også fået Tyskland til at reagere. I en fælles erklæring mellem den østrigske kansler Christian Kern og den tyske udenrigsminister Sigmar Gabriel langer landet hårdt ud efter den amerikanske beslutning.

"Vi kan dog ikke acceptere truslen om ulovlige, ekstraterritoriale sanktioner mod europæiske virksomheder, der er i gang med at udbygge den europæiske energiforsyning," fremgår det af erklæringen, der fortsættes:

"I bemærkelsesværdig åbenhed beskriver det amerikanske senat, hvad det virkelig handler om: At sælge amerikansk LNG og fortrænge russisk naturgas fra det europæiske marked. Målet er at sikre arbejdspladser i den amerikanske olie- og gasindustri."

De nye sanktioner skal dog først igennem det politiske system i USA, før de kan blive godkendt. Først skal lovteksten nemlig godkendes i Repræsentanternes Hus, og dernæst skal også den amerikanske præsident Donald Trump sige god for den, før den kan træde i kraft.

Modtag nyhedsbreve fra EnergiWatch gratis
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på EnergiWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her