EnergiWatch

Google køber grunde i Fredericia til muligt datacenter

It-selskabet bekræfter køb af byggegrunde men afviser, at der tages beslutning om datacenter i nærmeste fremtid.

Google har brugt 65 millioner kroner på at købe grunde i Fredericia. Der er ingen planer med grundene på nuværende tidspunkt, men it-giganten vil sikre, at den kan bygge flere datacentre i Europa.

Det skriver Information.

Ifølge avisen har it-giganten købt grunde i industriområdet Prinsessens Kvarter, der ligger uden for Fredericia. Google bekræfter købet over for avisen og senere i en mail til Ritzau:

"Vi har købt en 73,2 hektar stor grund i Fredericia. På nuværende tidspunkt har vi ikke planer om at bruge grunden, men vi vil sikre os muligheden for at ekspandere vores datacentre i Europa, hvis vores arbejde kræver det."

"Vi forventer dog ikke at tage nogen beslutninger i den nærmeste fremtid," lyder det fra it-giganten.

Området i Fredericia har længe været i mediernes søgelys, da virksomheden Dapsi International ApS har opkøbt grunde i området. Virksomheden hører ifølge Information i sidste ende under Googles moderselskab, Alphabet.

Både Facebook og Apple har datacentre på vej på dansk jord. Facebook ventes at have et datacenter klar i Odense i 2020, og Apple har et på vej i Viborg.

Datacentrene kan dog få negative konsekvenser for klimaet. Regeringen erkendte i januar over for Information, at datacentrene vil øge CO2-udledningen.

Det skyldes, at "vores elproduktion endnu ikke er fuldstændig grøn," skrev klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt (V) dengang i en mail til avisen.

Ministeren er dog glad for, at endnu en it-gigant viser interesse for Danmark.

"Det er meget positivt, for det viser, at Danmark er et gunstigt land at investere i, i forhold til datacentre. Vi har i forvejen fået etableret to datacentre," siger Lars Christian Lilleholt til Ritzau og tilføjer:

"Vi skal bare vælge at glæde os over, at de vælger at placere sig i Danmark, hvor der er masser af grøn el, og der bliver mere grøn energi i fremtiden."

Forsiden lige nu

Topchef for vindrederi stopper

Lars Blicher meddeler på det sociale medie Linkedin, at han har fratrådt sin stilling som CEO og director for Swire Blue Ocean. "Jeg har stadig ikke besluttet, hvor jeg skal hen herfra," skriver han.

Dansk Energi kræver politisk ro om grøn forskning

Forskning i nye rene energiformer skal have bedre langsigtede rammer, hvis Danmark stadig skal være med, mener Dansk Energi ovenpå FN-møde i Bonn. Mødet var et skridt i den rigtige retning, men der skal langt mere fart på, mener danske græsrødder.

Seneste Politik & Markeder

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere