EnergiWatch

Labour-leder vil danne offentlige energiselskaber

Læk afslører, at den britiske oppositionsleder ikke helt har lagt renationaliseringen af den britiske energisektor bag sig. Partiet sigter derudover efter 60 pct. grøn el i 2030.

Den britiske oppositionsleder Jeremy Corbyn flirter igen med tanken om at nationalisere landets energiselskaber. Derudover vil Labour have både det britiske elnet og systemoperatøren Ofgem tilbage på statslige hænder, mens partiet vil have øget andelen af vedvarende energi i elforbruget til 60 pct. i 2030 og forbyde skifergasboringer.

Det fremgår af udkastet til et manifest, som er blevet lækket til aviserne Daily Mirror og Daily Telegraph.

Ifølge aviserne skulle manifestet, der omhandler et bredt spektre af politikområder foruden energi, fremlægges i næste uge. Men Labour-lederens tanke om at nationalisere energisektoren er imidlertid ikke ny.

Allerede før han i efteråret 2015 blev valgt som partiets formand sagde Jeremy Corbyn, at han ville "ønske, at de seks store var under offentlig kontrol eller offentligt ejerskab af en slags". De seks store – Big Six – henviser til selskaberne Centrica, SSE, RWE, EDF, Eon og Scottish Power, der samlet sidder på mere end 90 pct. af det britiske el- og gasmarked.

Labour-joker vil nationalisere energiselskaber

Kort efter valget af den venstreorienterede partileder blev det dog slået fast, at renationalisering af selskaberne ikke var Labours politik. Ifølge lækket lægges der da heller ikke op til dette. Derimod er planen at oprette "mindst et offentligt ejet energiselskab" i hver af Storbritanniens ni regioner.

Efter planen skulle det øge konkurrencen på et marked, der er blandt de dyreste i EU. Fraregnet skatter og afgifter er det den dyreste af alle lande, og inden for den seneste tid har fem af de seks store selskaber tillige varslet stigninger på basiskontrakter til husholdningerne.

Den ellers politisk set ofte ret usexede strøm er således allerede før torsdagens læk blevet et tema i valgkampen frem mod parlamentsvalget den 8. juni. Tidligere på ugen annoncerede den konservative premierminister Theresa May, at hun var træt af ågerpriser og ville indføre et prisloft på el, og et lignende tiltag er også i Labours manifest. Det skal sætte et loft på 1.000 pund om året for en gennemsnitlig husholdning.

May lover prisloft på el

Mens Labour altså snarere vil udkonkurrere end overtage de – mestendels udenlandske – energiselskaber i markedet, så pønser partiet dog på at tage fuld kontrol med andre dele af sektoren. Mest omfattende gælder det infrastrukturen i form af National Grid, der driver og – fraset i Skotland – ejer det britiske elnet. National Grid er desuden med til at opføre interconnectorer til nabolande som f.eks. Danmark.

Derudover ejer National Grid også en del af gasnettet i Storbritannien. I december blev 61 pct. af dette dog frasolgt til et konsortium bestående af blandt andet statslige investorer fra Kina og Qatar. Hvordan ejerforholdet i så fald skal se ud fremadrettet, meldes der intet om i lækket, lige som det ikke uddybes, hvad der skal ske med den del af National Grid, der opererer i det nordøstlige USA.

National Grid frasælger gasrør for milliarder

Endelig foreslår Labour angiveligt, at regeringen skal tilbagetage "de politiske redskaber" fra regulatoren Ofgem. Mens ønsket om at skabe offentlig konkurrence om elpriserne næppe vil vinde stor gehør hos selskaber som Dong Energy og Vattenfall, der netop er gået i gang med at skabe sig fodfæste på det britiske elmarked med deres havmøllestrøm, så kan det forholde sig anderledes med denne tanke.

I hvert fald spiller den umiddelbart sammen med Jeremy Corbyns plan om, at 60 pct. af det britiske elforbrug i 2030 skal være dækket af vedvarende energi. Aktuelt stiler briterne mod at nå en andel på 30 pct. i 2020, og hvis en fordobling skal indfinde sig på et årti, vil der formenlig skulle installeres anseelige mængder yderligere havvind.

At oppositionspartiet er klar til at åbne pungen, fremstår da også ganske klart af lækket. Heri står der, at Labour vil investere mere end 250 mia. pund i energi, transport og digital infrastruktur over det kommende årti.

Hvorvidt manifestets indhold nogensinde kommer videre, synes dog usandsynligt. For selv om Labour er gået frem i meningsmålingerne siden Theresa May i sidste måned udskrev valg i utide, så er stigningen sket fra et for partiet meget lavt niveau på godt 25 pct. til et marginalt mindre lavt niveau på godt 29. maj vurderet ud fra et snit af målingerne foretaget den 10. maj. Premierministerens konservative parti står til 46,6 pct.

Britisk parlament stemmer ja til Mays nyvalg

Forsiden lige nu

Seneste Politik & Markeder

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere