ANNONCE
kul co2 klima forurening Foto: /ritzau/Martin Meissner/

Klimarådet går i rette med påstande om CO2-kvoter

Det giver trods CO2-kvoter god mening for klimaet at erstatte kul og olie med vedvarende energi, mener råd.

AF RITZAU

Kvotesystemet:

 

* EU's kvotehandel med CO2 omfatter flere end 11.000 kraftværker og energitunge industrier - eksempelvis stål- og cementfabrikker. Det dækker cirka 45 procent af udledningen i EU-landene.

 

* Systemet skal drive Europas grønne omstilling ved hjælp af markedskræfterne. Filosofien er at nedbringe CO2-udslippet, hvor det er billigst.

 

* Virksomheder får et vist antal gratis CO2-kvoter og skal købe resten på auktion. De, der sparer energi, får overskud af kvoter og kan sælge dem.

 

* For at systemet kan virke, skal der år for år blive stadigt færre kvoter, så CO2-prisen forbliver høj.

 

* Kvotehandlen skranter imidlertid, fordi EU-landene har givet deres egne industrier alt for mange gratis kvoter. Også finanskrisen har fået CO2-prisen til at styrtdykke.

 

* Der er lige nu omkring to milliarder overskydende kvoter. Det presser prisen i bund.

 

* For at undgå systemets kollaps iværksatte EU-Kommissionen i 2013 en redningsaktion. 900 millioner kvoter blev midlertidigt taget ud af markedet indtil 2019.

 

* Kvoteprisen er dog stadig meget lav - 5-6 euro imod de forventede 20-40 euro per ton.

 

* For de ikke-kvotebelagte områder: bygninger, landbrug og transport (også kendt som de tre B'er Boliger, Bønder og Biler) har EU indført særskilte CO2-mål for medlemslandene.

 

Kilde: EU-Kommissionen, Dansk Energi m.fl.

Det fremføres ofte i klimadebatten, at det ikke kan betale sig at bruge penge på vedvarende energi inden for det område, der reguleres af EU's handel med CO2-kvoter - nemlig kraftværkerne og den tunge industri.

Den sparede mængde drivhusgas vil på grund af kvotesystemet bare blive brugt et andet sted i EU, lyder argumentet.

Men den begrundelse holder slet ikke, konkluderer Klimarådet i en dugfrisk analyse - "Det oppustede CO2-kvotesystem", der præsenteres torsdag.

Danmark bør fortsætte den grønne omstilling, samtidig med at vi arbejder på at få det nødlidende europæiske kvotemarked på ret køl igen, anbefaler rådets formand, tidligere overvismand Peter Birch Sørensen.

Overvåger sporet

Klimarådet blev nedsat af SR-regeringen som et uafhængigt organ af sagkyndige. Det skal overvåge, om Danmarks klimapolitik er på rette spor, og at den grønne omstilling sker billigst muligt.

"Dansk udbygning med vedvarende energi har en positiv effekt på klimaet ved enten permanent at reducere de samlede CO2-udledninger fra Europa - eller om ikke andet udskyde udledninger til langt ud i fremtiden og dermed bidrage til at købe os mere tid til at bekæmpe klimaforandringerne," lyder det fra Klimarådet.

De kritikere, som er imod støtte til sol og vind eller andre former for ren energi, har dog ret så langt, at støtte til grøn energi og energibesparelser ikke har nogen direkte klimaeffekt, hvis kvotemarkedet ellers er velfungerende.

Men det er på ingen måde tilfældet.

"Klimarådets analyse viser, at kvotesystemet helt har mistet pusten og slet ikke er i stand til at drive den grønne omstilling på grund af det store overskud af kvoter," siger Peter Birch Sørensen.

Knockoutet

EU's CO2-handel fremstår nærmest knockoutet, fordi der er alt for mange kvoter i omløb. Prisen er blot 5-6 euro pr. kvote mod de forventede 20-40 euro.

Derfor hjælper kvotesystemet ikke - som det var meningen - med via markedskræfterne at styre EU's grønne investeringer hen, hvor de er billigst.

Nogle foreslår, at Danmark for at løse problemerne annullerer CO2-kvoter i stedet for at udbygge den grønne energi. Det fraråder eksperterne i Klimarådet.

"Kvoteannullering udskyder reduktioner til fremtiden. Det bidrager til risikoen for uigenkaldelige, farlige klimaændringer og fremrykker omkostningerne ved klimaskaderne," mener rådet.

EU-ministre enes om udspil til kvotesystem

Polen vil blokere for EU's reform af CO2-kvotesystem

Modtag nyhedsbreve fra EnergiWatch gratis
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på EnergiWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her