EnergiWatch

PSO-aftale kan være både nytteløs og traktatstridig

Lækket dokument viser, at Danmark allerede før PSO-afgiftens udfasning kan tvinges til at støtte grønne projekter i udlandet. Finanslovsløsningen har ingen betydning på dette, men den kan til gengæld udgøre ulovlig statsstøtte, vurderer forskere.

Sidste uges afskaffelse af PSO-afgiften ser ud til ikke at få nogen indflydelse på, om Danmark fremover kan tvinges til at sende støttekroner ud af landet. I et lækket udkast til EU's kommende energidirektiv, som EnergiWatch er i besiddelse af, fremgår det, at en del af medlemslandenes støtteordninger fra 2021 skal åbnes for finansiering af grønne projekter i andre lande. Det vil altså ske et år før PSO-tariffen er endeligt udfaset.

"Medlemslande skal sikre, at støtten til minimum 10 pct. af den årlige udbudte kapacitet hvert år mellem 2021 og 2025 samt mindst 15 pct. af den årligt udbudte kapacitet mellem 2026 og 2030 er åben for installation i andre medlemslande," lyder det i udkastet fra Kommissionen.

Netop frygten for at danske støttemidler kunne ende i andre lande, var ellers et af regeringens hovedargumenter for at afskaffe PSO-tariffen og flytte finansieringen på finansloven.

"Vi har en bunden opgave. Enten skal vi finde en løsning, hvor PSO kommer på finansloven, eller også skal vi åbne for, at udenlandske producenter af vedvarende energi får adgang til det danske støttesystem," som energiminister Lars Chr. Lilleholt allerede i maj skitserede mulighederne.

Blandt de iagttagere, EnergiWatch har talt med gennem forløbet, er der bred enighed om, at regeringens EU-argument var bevidst forenklet. Som når statsminister Lars Løkke Rasmussen i juni konstaterede i folketingets afslutningsdebat, at "PSO-afgiften er i strid med EU's regler." Selv om det ikke decideret er forkert, er holdningen, at det primært har tjent som regeringens undskyldning for at foretage en ønsket omlægning af PSO'en.

For Kommissionen fandt ganske vist i 2014 den danske ordning traktatstridig. Men dels blev kun initiativer iværksat de seneste to år vurderet i strid med statsstøttereglerne, dels har det længe været kendt at EU-lande fra Tjekkiet til Tyskland har løst lignende problemer med mindre justeringer.

PSO kan nøjes med at blive justeret

I en praktisk talt identisk sag med den danske blev Tyskland pålagt at justere deres pendant til PSO-tariffen, EEG. Tyskerne valgte få EU's accept ved at åbne deres støttesystem mod udlandet, men det er imidlertid kun 5 pct. af kapaciteten, der kan installeres i andre medlemslande – altså det halve af, hvad Kommissionen lægger op til at gøre til et krav om få år.

Når både Tyskland og Danmark i de seneste to år har haft en dispensation for ordningerne, skyldtes det i øvrigt etableringen af et pilotprojekt, hvor der er åbnet op for støtte til solprojekter i hverandres lande. Et udbud, der efter længere tids dansk forsinkelse har deadline om to uger.

Tyske støttemillioner på vej til danske solcelleparker

At et tværnationalt udbud formildede Kommissionen, understreger, at det netop er den vej, EU ønsker at gå. Det siger ph.d. i energiøkonomi og forsker i systemanalyse ved DTU Management Engineering, Lena Kitzing.

Som koordinator på EU-projeket Auctions for Renewable Energy Support (AURES) har hun været med helt nede i maskinrummet på både det dansk/tyske pilotprojekt og generelt i europæiske støtteordninger. Hun mener, at tvangsåbning af medlemslandenes støtteordninger har gode chancer for at overleve helt til det endelige direktiv.

"Agendaen fra EU-Kommissionen er at åbne op på tværs af grænserne og øge den interne konkurrence landene imellem. Det kan allerede fra midten af 2018 blive et krav i det kommende energidirektiv, at medlemslandene skal sende en del af deres udbud i tværnational konkurrence," siger hun.

"I så fald er vi gået væk fra et godt og velfungerende system til et usikkert system, hvor investorerne må leve med risikoen for kortsigtede politiske omprioriteringer til ulempe for vedvarende energi."

Regeringen har erkendt gevinst ved åbning

Imidlertid vil en åbning af medlemslandenes støtteordninger langt fra nødvendigvis være en dansk ulempe, vurderer hun.

Dels vil et projekt udelukkende blive placeret i udlandet, såfremt der kan leveres billigere strøm end herhjemme, så direkte samfundsøkonomisk vil det kun være en gevinst. Dels kan landene kræve, at der kun kan støttes projekter i lande, der har direkte tilknytning til landets eget elsystem, så Danmark risikerer ikke at støtte f.eks. solparker i Rumænien.

PSO-penge over grænsen ligner overskudsforretning

Tværtimod er der faktisk gode chancer for, at det ville være en fremragende forretning.

For en fastsat procentuel åbning vil betyde, at Danmarks større nabolande kommer til at åbne mere op målt på megawatt end vice versa. Men som EnergiWatch tidligere har beskrevet, vil Vesterhavet derudover økonomisk set være den mest fordelagtige placering af muligvis mere end 40GW havvind. Med hertil medfølgende arbejdspladser i en masse af kystbyerne og den danske vindindustri.

Det har regeringen sådan set også været klar over længe. For forskningsprojektet, der påviste den danske fortræffelighed, lå til grund for den politiske erklæring, som Danmark sammen med de øvrige Nordsø-lande i sommer underskrev om at øge samarbejdet.

Danmark kan få 42,6GW ny havvind

"Hvis Nordsøen bliver et Silicon Valley for havvind, så kan det blive en rigtig god forretning for Danmark og samtidig en stor gevinst for klimaet. Der er stort potentiale i at udvikle fællesprojekter, så vi får udnyttet de bedste pladser i Nordsøen, lavet udbud i større skala og dermed reduceret omkostningerne ved havvindudbygningen," sagde Lars Chr. Lilleholt i den anledning.

PSO-aftalens omlægning af udgifterne til finansloven er dog også en rigtig god forretning, men især for erhvervslivet, der "får den måske største lettelse nogensinde set i Danmarkshistorien" med Liberal Alliances leder Anders Samuelsens ord.

Det rejser dog flere problemer, at de virksomheder, der forbruger mere end to tredjedel af Danmarks el, ikke længere skal være med til at finansiere udbygningen af den grønne kapacitet. Det mener professor ved Aalborg Universitet, Brian Vad Mathiesen. Blandt andet går det imod et princip, der har været vedtaget i såvel EU som Danmark siden begyndelsen af 1970'erne.

"Det er en mystisk måde at fordele udgiften, når husholdningerne – der bruger mindre end en tredjedel af strømmen – skal betale for hele landets produktion af vedvarende energi. Men det er også et opgør med princippet om, at forureneren betaler for forureningen," konstaterer Brian Vad Mathiesen, der dog også ser et mere alvorligt problem.

Opråb: PSO på finansloven vil være en katastrofe

"PSO'en betyder, at der bliver stillet mere kapacitet op, hvilket får elprisen til at falde. Men ved at placere betalingen på finansloven bliver det de facto statsfinansieret elproduktion, der bliver sendt ud på markedet, og dermed et tilskud til erhvervslivet, der i lige så høj grad som PSO-tariffen kan være i strid med EU's regler om statsstøtte."

Det er hans kolleger på Aalborg Universitet, professor Frede Hvelplund og Søren Djørup enige i. I en kronik i Ingeniøren beskriver de misforholdet mellem den reelle produktionspris på strøm, der med bl.a investeringer, forrentning, brændselsudgifter og vedligehold andrager ca. 50 øre/kWh, og en markedspris, der aktuelt befinder sig omkring 20-30 øre/kWh.

Hidtil er mankoen blevet betalt af elforbrugerne via PSO-tariffen. Men når det i stedet bliver skattebetalt via finansloven, vil der ifølge dem være tale om en overførsel af statsmidler til elproducenter.

Store firmaer vil beholde grøn elafgift

"I 2002 tabte daværende PreussenElectra (PE) en sag ved EU domstolen, hvor de anklagede den tyske PSO-model for at være ulovlig statstilskud. PE tabte sagen med bl.a. den begrundelse, at der ikke var tale om overførsel af statsmidler til elproducenter," skriver forskerne i kronikken.

"Den i Danmark foreslåede statsbetaling af PSO, repræsenterer netop en overførsel af statsmidler til elproducenterne, og derfor er det et åbent spørgsmål om den foreslåede danske skattefinansiering af PSO vil kunne vinde en sag ved EU domstolen."

Forsiden lige nu

Nrgi brød loven: Var i tvivl om vindmølleselskaber producerer el

Danmarks femtestørste energiselskab har ikke haft vandtætte skotter mellem sin monopolvirksomhed og de kommercielle aktiviteter, og dermed bliver NRGi endnu en energikoncern blandt flere, som har brudt elforsyningsloven. Lovbruddet skyldes en tvivl om, hvorvidt vindmølleselskaber skal forstås som elproducerende virksomheder.

Seneste Politik & Markeder

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere