EnergiWatch
ANNONCE
tobias selnæs markussen polfoto lars christian lilleholt.jpg Foto: Tobias Selnæs Markussen, Polfoto

Lilleholt holder fast i McKinseys milliard-besparelser

Selvom kritikere har kaldt McKinsey-rapporten for ubrugelig, holde energiministeren fast i, at de anviste milliard-besparelser rent faktisk skal realiseres.

JENS NIELSEN

Der er store udsving i de regninger, danskerne skal betale for fjernvarme, vand og affaldshåndtering.  Derfor skal forsyningssektoren effektiviseres, men ikke nødvendigvis privatiseres. Sådan lyder budskabet fra energi- og forsynings-minister Lars Chr. Lilleholt i et interview i dag med fagbladet Kommunen.

Adspurgt, om han tror, at forsyningssektoren stadig kan spare de 7,1 mia. kr., sådan som den kontroversielle McKinsey-rapport hævder, svarer ministeren bekræftende:

"Det endelige mål er ikke fastsat, og de 3,3 milliarder er allerede forhandlet på plads (i vækstpakken fra 2014, red.). Det vil sige, at der skal effektiviseres yderligere for et sted mellem tre og fire milliarder kroner per år i 2025, og jeg er sikker på, at det mål kan nås. Jeg mener, at regeringen og forsyningsselskaberne har en klar fælles interesse i at nå det her mål," siger Lars Chr. Lilleholt til Kommunen.

Han mener ikke, at McKinsey-rapportens anbefalinger indebærer, at en del af besparelserne skal nås gennem privatisering. Regeringen vil dog gerne lempe nogle af modregningsreglerne ved salg af kommunalt ejede selskaber, så en kommune kan tjene penge på salget af en forsyningsselskab, fremgår det af interviewet med energi- og forsynings-ministeren.

Ministeren gentager budskabet i dag i et svar til medlem af energiudvalget, Jens Joel (S).

Nærmere betegnet affødte et spørgsmålet om, hvorvidt Lars Chr. Lilleholt tror, at besparelsespotentialet i McKinsey-rapporten er realistisk, denne kommentar:

"For de dele af forsyningssektoren, der er regnet på, synes jeg, at potentialet fra McKinsey & Company og Struensee & Co. på 5,9-7,0 mia. kr. i 2025 er et godt bud på et effektiviseringspotentiale for forsyningssektoren. Når McKinsey & Company og Struensee & Co. finder et betydeligt effektiviseringspotentiale, er det i tråd med, hvad tidligere analyser af potentialet i de enkelte sektorer har vist," hed det i det skriftlige svar fra energi- og forsyningsministeren.

 

Modtag nyhedsbreve fra EnergiWatch gratis
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på EnergiWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her