EnergiWatch
ANNONCE
Cameron.jpg Foto: Matt Durham/AP/POLFOTO

Blackrock advarer kraftigt mod Brexit

Det kan blive dyrt for den britiske økonomi, hvis landet stemmer for at forlade EU.

AF RITZAU FINANS

Blackrock, verdens største kapitalforvalter, advarer nu om, at den britiske økonomi vil blive ramt hårdt, hvis Storbritannien forlader EU-samarbejdet. Det vil både gå ud over det britiske aktiemarked samt styrken af kongerigets valuta og ejendomsmarked, advarer Blackrock i en rapport til sine kunder ifølge Financial Times.

"På bundlinjen kan vi se, sat Brexit medfører en masse risici og meget lidt på positivsiden. Vi ser et EU-exit medføre lavere vækst og investeringsaktivitet og højere arbejdsløshed og inflation i Storbritannien," skriver Philipp Hildebrand, viceformand i Blackrock, i rapporten i følge avisen.

I rapporten vurderer Blackrock desuden, at premierminister David Cameron, uanset udfaldet af det kommende EU-valg, risikerer at miste kontrol over sit konservative parti.

Britterne skal stemme om EU-medlemsskabet den 23. juni i år, og frem mod valget er der grund til at berede sig på øget volatilitet, slutter kapitalforvalteren.

Ramponeret kvotesystem kan stå i vejen for Dongs havmølledrømme  

EWEA venter dyk i det europæiske vindmøllemarked  

Modtag nyhedsbreve fra EnergiWatch gratis
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på EnergiWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her