EnergiWatch
ANNONCE
vindmøller bjerge vind lm sol.JPG Foto: LM Wind Power

Argentina er tæt på aftale med landets kreditorer

Efter stor gældsproblemer kan en af Sydamerikas største nationer være på vej mod kapitalaftale.

AF RITZAU FINANS

Argentina vender muligvis tilbage til det globale kapitalmarked efter 15 år på sidelinjen, hvor landet har kæmpet med enorme gældsposter. Den argentinske regering har landet en aftale med en gruppe kreditorer ledet af hedgefonden Elliott Management.

Det skriver Financial Times.

Aftalen er en sejr for den nyvalgte argentinske præsident, Mauricio Macri, der i sin valgkampagne lovede vælgerne at komme kampen med landet kreditorer til livs.

"I går aftes (mandag, red.) skrev partierne under på en foreløbig aftale, der er resultatet af måneders intense forhandlinger under min supervision," siger Daniel Pollack, der har været mægler i sagen, til Financial Times.

Den argentinske kongres skal tirsdag stemme om aftalen, der kræver, at Argentina betaler 4,7 mia. dollar til fire kreditorer, der har tidligere har nægtet at omstrukturere gælden efter Argentinas økonomisk nedtur i 2001.

I løbet af 15 års økonomisk kamp har landets kreditorer forsøgt, at indføre handelsforbud på alt fra krigsskibe til satellitter.

For at løfte Argentinas finansielle blokade skal kongressen sløjfe to love, hvilket flere optimistiske analytikere forventer vil finde sted allerede tirsdag.

Argentina på vej med massiv soludbygning  

Impsa erklæret konkurs i Brasilien  

Modtag nyhedsbreve fra EnergiWatch gratis
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på EnergiWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her