EnergiWatch
ANNONCE
SWT-2.3-108 siemens vindmøller.jpg

Politikere købte Siemens-møller med frikadeller

Dansk Folkeparti i Randers accepterede angiveligt at stemme for vindmølleprojekt mod, at Venstre accepterede krav om svinekød i kommunens instutitioner, skriver DR.

AF

Kan man opføre en vindmølle af hakket flæskekød? Det har tilsyneladende været politisk muligt i Randers, skriver DR. I hvert fald på den måde, at Venstre og Dansk Folkepartis medlemmer i byrådet indvilligede i et kompromis, hvor førstnævnte stemte for et krav om obligatorisk servering af svinekød i offentlige institutioner mod, at DF accepterede i dag at stemme for en vindpark, partiet ellers var imod.

"Jeg er nødt til at stemme ja. Jeg og byrådsgruppen har sat en underskrift på et politisk dokument," siger Dansk Folkepartis byrådsmedlem Frank Nørgaard, der var brainchild bag det såkaldte frikadellekrav, til DR.

"Jeg er mindst lige så træt af at stemme for det projekt, som visse Venstre-medlemmer var for at stemme for svinekødsprojektet igennem."

Flere imødekommelser

Den omdiskuterede vindpark er planlagt til at lægge ved Binderup nordøst for Randers og bestå af fem Siemens SWT-3.2-101-møller med en samlet højde på 130 meter.

Allerede i efteråret 2013 søgte et dusin lokale lodsejere om at opsætte, hvad der dengang skulle være syv møller med en højde på 149,99 meter. Men selv om to af møllerne siden blev fjernet fra projektet, blev det sidste juni forkastet af et flertal i byrådet.

I november henvendte lodsejerne sig igen til byrådet med endnu en imødekommelse om at sænke højden på møllerne, men angiveligt skulle Venstres lokalafdeling altså have smidt en luns svinekød oveni for at sikre flertallet. Da der blev stemt om projektet sidst var flertallet imod da også markant med 17 mod 10 - og blandt nejsigerne var også byens Venstre-borgmester Claus Omann Jensen, skriver DR.

Messerschmidt: Danmark skal satse på eksport af kulteknologi

Naboer flygter fra lavfrekvent støj fra kæmpevindmøller

Rapport: Nye vindmøller skaber 8.000 job

Klage: Vindmøller giver mig skæg og kraftig menstruation

Modtag nyhedsbreve fra EnergiWatch gratis
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på EnergiWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her