EnergiWatch
ANNONCE
33745961.jpg Foto: Jacob Ehrbahn/Polfoto/Arkiv

Investeringer i energi og veje kan skabe ny industri i Grønland

KLUMME: Hvis der for alvor skal gang i den grønlandske mineral- og ressourcenindustri, kræver det store investeringer i infrastruktur. Det skaber behov for samarbejde mellem offentlige og private aktører.

AF HELEN KIBSGAARD, HORTEN OG PETER SCHRIVER, NUNA ADVOKATER

Peter SchriverHelen Kribsgaard

Hvordan skabes økonomisk vækst? Hvad skal der til for at tiltrække investorer til Grønland – og hvordan kan de bidrage til udvikling af det grønlandske samfund og nye erhvervsgrene?

Fiskeriet er fortsat den primære indtægtskilde, men der sættes for tiden fokus på at skabe flere "spor" – bl.a. på turisme og industri inden for mineralområdet. Der er et stort potentiale i Grønlands mineralforekomster og betagende smukke natur for begge erhvervsgrene. Grundlaget for realisering af potentialerne skal imidlertid udvikles først.

En vigtig faktor herfor er infrastrukturen (eller mangel på samme). De store afstande giver store udfordringer. Det er vanskeligt at opstarte nye projekter, når der først lige skal anlægges og bygges en vej, en havnekaj osv. – evt. for egen regning. Det presser ethvert projekts kommercielle bæredygtighed, som er afgørende for at tiltrække investorer.

Energiforsyning kan skabe vækst

Investeringer i infrastrukturen kan være nøglen til at skabe udvikling og dermed bidrag til at sikre vækst og velfærd i Grønland. Fra flere sider nævnes det, at institutionelle og andre investorer er nødvendige for udvikling af Grønlands infrastruktur.

Infrastrukturen i sig selv må gøres attraktiv som investeringsobjekt. På baggrund af de erfaringer, vi kender fra andre steder i verden, herunder i Danmark, kunne det være oplagt at etablere et samarbejde mellem det offentlige og private aktører i forbindelse med udvikling af infrastruktur i Grønland – i form af et såkaldt "OPP"-samarbejde eller -partnerskab.

Det gælder veje, havne, lufthavne og energiforsyning o.l. Et andet oplagt område, hvor OPP-samarbejdsmodellen også kan anvendes, er ved opførelse af boliger og udbygning af bydele.

"OPP" er rammebetegnelse for en samarbejdsmodel, hvor en offentlig part og en privat aktør indgår en kontrakt om at løse en opgave. Modellen kan varieres alt efter hvilken type opgaver, der skal løses, og hvilke incitamenter og ønsker, der arbejdes efter fra politisk hold.

"OPP"-kontrakter anvendes typisk ved offentlige bygge- og anlægsopgaver. De særlige karakteristika ved OPP-kontrakter er typisk følgende:

  • Den offentlige part fastlægger funktionskravene. Den private aktør forestår design, projektering, anlægsarbejder, såvel som drift og vedligeholdelse af anlægget og finansiering.
  • Risici i OPP-projekter skal placeres hos den part, der har bedst ulighed for at bedømme, påvirke og håndtere den givne risiko.
  • Kontrakten vil typisk have en varighed på 15-30 år med en fast løbende betaling. Den offentlige part køber evt. anlægget tilbage efter kontraktperiodens udløb.

Fordelen ved OPP-modellen er bl.a. parternes fælles fokus på totaløkonomi og skabelse af en win-win situation med gode incitamenter for begge parter.

Horten og Nuna Advokater afholder fredag den 26. februar 2016 kl. 9.00 - 12.00 en konference om emnet hos Horten. Der vil bl.a. blive sat fokus på konkrete praktiske erfaringer med etablering og udvikling af OPP-projekter i Danmark, grønlandske aktørers syn på offentlig-private investeringer i et grønlandsk perspektiv, samt de juridiske rammer for OPP-samarbejder.Tilmelding kan ske via  www.horten.dk.

Horten Advokatpartnerselskab og Nuna Advokater bidrager med jævnlige mellemrum til EnergiWatch som klummeskribenter om juraen på energi- og råstofområdet og relaterede områder i Grønland.

Private investeringer kan sikre vækst i Grønland  

Nultolerance over for korruption i Grønland  

Modtag nyhedsbreve fra EnergiWatch gratis
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på EnergiWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her