EnergiWatch
ANNONCE
11450274.1 (35286468) - 11_03_2008 - Karsten Ree - JØRGENSEN VALDEMAR.jpg Foto: jp

Karsten Ree parkerer stort bioprojekt på ubestemt tid

Kollapset i oliepriserne og en slap lovgivning får nu Karsten Ree til at sætte stort bioraffinaderiprojekt ved Grenå på standby, selv om han allerede har investeret flere hundrede millioner kroner.

AF

Et stort bioraffinaderi er på vej på Djursland.

Sådan skrev EnergiWatch lige før årsskiftet med henvisning til, at 2015 skulle blive året, hvor det 1,4 mia. kr. dyre Hveiti-projekt ville blive sat i gang efter en årrække med forberedelser - herunder købet af 20 hektar havnearealer på Grenå Havn til 200 mio. kr.

Men her under en måned efter har projektet på flere måder lidt et knæk.

For det første er ejerkredsen, som indtil for nylig bestod af rigmændene Karsten Ree og Henrik Lind fra energihandlerfirmaet Danske Commodities, blevet halveret.

Henrik Lind forlader Rees bio-drøm

Sidstnævnte har således valgt at trække sig og har solgt sin 20 pct. store ejerandel i selskabet bag projektet, DBH Technology, til den tidligere ejer af Den Blå Avis.

Samtidig fortæller Karsten Ree nu, at han på grund af den seneste tids massive dyk i olieprisen og den fortsatte mangel på politisk støtte og lovgivning på området har valgt at "parkere" Hveiti-projektet, fordi det ikke vil være rentabelt, som tingene ser ud lige nu.

Ville medføre store tab

"Det er kedeligt," siger Karsten Ree, "men sammenligner man med lignende bioethanolproducenter i Europa, så vil vores projekt kunne betyde, at jeg skulle hive 150 mio. kr. op af lommen hvert år, og det vil jeg ikke stikke næsen i," forklarer han til EnergiWatch.

Ikke desto mindre står Karsten Ree tilbage med en regning på over 200 mio. kr., som stammer fra driften af DBH Technology og altså især købet og forberedelsen af arealer på Grenå Havn til projektet.

Rigmænds bio-drøm tæt på at blive til virkelighed

Rigmanden understreger dog, at han ikke har tænkt sig at trække sig fra projektet eller sælge havneaktiviteterne - også selv om det har været en stor udskrivning.

"Det er der ikke noget at gøre ved. Jeg trækker mig ikke fra projektet, for det er stadig en god ide, men om der kommer til at gå en måned eller tre år, før vi tager det op igen, ved jeg ikke."

Politikerne må tage sig sammen

Kernen i Hveiti-projektet er at omdanne stivelsen i foderhvede, der normalt gives til svin og køer, til bioethanol til transportsektoren, mens resten af foderhveden skal omdannes til proteinrigt kraftfoder, som skal sælges til landbrugssektoren.

Bioraffinaderiet er projektsat til årligt at kunne producere 200 mio. liter bioethanol og 147.000 tons kraftfoder, men som det ser ud nu, så er markedet for bioethanol mættet.

"Prisen på bioethanol er alt for lav, og det gør ondt i industrien," fortæller Karsten Ree, som samtidig skyder på politikerne i EU.

Det gælder både i forhold til at lave nogle attraktive rammevilkår for bioethanolproducenterne, men også i forhold til at håndhæve den lovning, som tidligere er gennemført. Karsten Ree er bl.a. meget kritisk overfor, at det tidligere har været muligt for europæiske aktører at importere bioethanol fra ikke-EU-lande uden om den told, der var indført, hvilket sendte priserne yderligere ned.

"Det er et klart bevis på, hvor langt der er til Bruxelles på det her område, og det har været meget skadeligt for europæisk ethanolproduktion," siger Karsten Ree.

Mulig afklaring fra Bruxelles i foråret

Samtidig er der stadig politisk usikkerhed om markedet for bioethanol, eftersom EU fortsat mangler at sætte de endelige grænser for, hvor meget og hvilke typer biobrændstof der skal hældes i den europæiske benzin.

Hveiti-projektet kategoriseres under det, som er kendt som 1. generationsbiobrændstoffer, som udvindes af foder og fødevarer som f.eks. majs eller hvede. Men af frygt for stigninger i fødevarepriserne går trenden i stedet mod større brug af 2. generationsbiobrændstoffer, der laves på f.eks. affald fra landbruget. Her er teknologien dog endnu ikke særlig udbredt, bl.a. fordi investorerne har holdt igen på grund af politisk usikkerhed, og prisen er også markant højere.

EU's energiministrene foreslog i sommer et loft på 1. generationsbioethanol på 7 pct. som led i unionens overordnede mål om, at ti pct. af EU's brændstofforbrug skal komme fra vedvarende energi. I dag kommer ca. fem pct. fra vedvarende kilder. Samtidig blev ministrene enige om et ikke-bindende mål for 2. generationsbiobrændstoffer på 0,5 pct.

Europa-Parlamentet mangler dog endnu at give deres besyv med på grænserne, og efter forsinkelser forventes det først at ske med en afstemning i løbet af foråret, og netop det er et andet usikkerhedsmoment for Hveiti-projektet.

Lyspunkter fra Bruxelles

Ifølge Svend Brandstrup, som er projektansvarlig for Hveiti-projektet, står projektet ikke helt stille. Der vil bl.a. blive arbejdet på at få industriel viden og kapital ind i selskabet, forklarer han til EnergiWatch.

Desuden påpeger han, at selv om man i EU har været sløve til at støtte op om bioethanolproducenterne, så er der også lyspunkter.

"Der sker meget i Bruxelles lige nu, og desuden har generaldirektøren for FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation (José Graziano da Silva, red.) for nylig anerkendt behovet for inddrage biobrændstoffer for at mindske afhængigheden af olie og negative klimaændringer i den udstrækning det kan lade sig gøre uden at det får negative konsekvenser for fødevareforsyningen," lyder det fra Svend Brandstrup.

Desuden henviser han til, at et en række forskere i Holland i et nyt studie har peget på, at der ikke er noget problem i at producere mere 1. generations bioethanol, så længere man bare tager hånd om at bruge de andre ting, der er i råvarene.

"Det er noget af det paradigmeskifte, vi skal i gang med. Vi skal simpelthen have mere fokus på udnyttelsen af vores ressourcer i stedet for bare at buldre afsted. Men det er klart, at det tager tid at flytte så noget og få politikerne til at gøre noget."

Brasiliansk Novozymes-partner starter 2G-produktion

BP-nedskæringer rammer biofuels-satsning

Novozymes-partner leverer teknologi til malaysisk 2G-projekt

2014 vil blive et år, vi husker - men ikke for OW Bunker

Modtag nyhedsbreve fra EnergiWatch gratis
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på EnergiWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her