EnergiWatch
Log ind
ANNONCE
Hexicon Sunny.jpg Fremtidens havvindmøller skal ud på dybt vand, lyder det fra Vindmølleindustrien. Hexicon (billedet) er et koncept, der ved hjælp af en flydende struktur "sparer" de dyrebare fundamenter. | Foto: Hexicon

Industrien: Vindmøller skal ud, hvor de ikke kan bunde

"Flydende" vindmøller er fremtiden, lyder det fra den europæiske vindmølleindustri. Potentialet er enormt over Nordsøens dybe vand, men der skal teknologiske og politiske gennembrud til.

Af

Vindmøller skal helt derud, hvor de ikke kan bunde.

Det er en del af budskabet i en ny rapport fra den europæiske vindmølleindustri, EWEA, der har undersøgt det kæmpepotentiale - og ditto udfordringer - som europæisk offshore-vind står overfor.

To tredjedele af Nordsøen er mellem 50 og 220 meter dyb, og det er blandt andet her, at fremtidens offshore-møller skal "opstilles".

Vindressourcerne over Nordsøens dybe vand er nemlig så store, at man - som tankeeksperiment - kan dække EU's samlede elforbrug mere end fire gange, hvis ellers det plastres til med "flydende" havvindmøller.

"Branchen er i stigende omfang fokuseret på havvindmøller på store dybder, og potentialet i Nordsøen er godt nyt for de danske virksomheder, der har god erfaring i dette område," siger Jan Hylleberg, direktør i Vindmølleindustrien.

EWEA peger i sin rapport på, at klare politiske målsætninger og rammevilkår indtil 2030 er afgørende for, at aktører tør binde an med med de kæmpeinvesteringer, der skal til for, at potentialet kan indløses, men politik gør det ikke alene.

Producenterne har også et større udviklingsarbejde foran sig.

citat Hvis udfordringerne håndteres succesfuldt, kan offshore-parker på dybt vand være i drift om fire år
- Den europæiske vindmølleorganisation, EWEA

I øjeblikket er der blot installeret knap 5.000 megawatt vindmøller på vandet i Europa og knap lige så mange watt under opførelse.

EWEA forudser 40.000 megawatt i 2020 og 150.000 megawatt i 2030, men der er snesevis af tekniske udfordringer, hvis offshore-møller skal ud på dybt vand og erobre de markedsandele, som industrien mener er muligt.

Dertil kommer krav om bedre økonomi i projekterne.

Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch

Flydende vindmøller

Storbritannien og Tyskland er begunstiget med adgang til Nordsøen og har Europas mest ambitiøse planer for offshore-vind, men begge lande har samtidig signaleret, at kæmpeordrerne kun tikker ind, hvis priserne falder.

I Storbritannien tales der om en pris på 100 pund pr. MWh i 2020 eller en 40 pct. reduktion i prisen per produceret energi i forhold til i dag.

 

Industrien mener selv, at det kan lade sig gøre, men samtidig stiger omkostningerne i takt med, at møllerne tvinges længere ud på havet. Vindmøllen udgør kun ca. 40 pct. af den samlede pris for offshore-vind, hvor også fundamenter og kabler er betydelige omkostninger.

På lavt vand er monopæle - store cylinderformede fundamenter, der bores dybt ned i havbunde - næsten altdominerende og udgør tre fjerdele af markedet i Europa, men i takt med, at møllerne må ud på dybt vand, forringes økonomien i de traditionelle fundamenter.

Derfor mener EWEA, at flydende fundamenter er fremtiden.

“Flydende vindmøller er konkurrencedygtige på prisen med almindelige, bundfaste design, når havdybden er over 50 meter. Hvis udfordringerne håndteres succesfuldt, kan offshore-parker på dybt vand være i drift om fire år,” skriver EWEA i en meddelelse.

Vidt forskellige koncepter

Endnu er ingen af de flydende fundamenter dog nået meget længere end prototypestadiet, selvom flere producenter eksperimenterer med egne designs og løsninger.

I øjeblikket er der kun installeret to "flydende" offshore-møller i Europa, der producerer el til nettet i dag. Og hvor der på lavt vand er mere eller mindre konsensus om, hvordan de bedste og billigste løsninger ser ud, er forskellene på de flydende fundamenter anderledes store.

Statoil har siden 2009 testet en 2.3 MW Siemens-mølle på sit flydende Hywind-koncept på 200 meters dybde, men en egentlig kommercialisering kan tidligst ske fra 2015 eller 2016.

Vestas har siden 2011 testet en flydende platform, kaldet WindFloat, i farvandet ud for Portugal. Designet er væsentligt anderledes end i Hywind, men også her forventer EWEA tidligst, at setuppet kan benyttes kommercielt i 2017.

 

Af andre koncepter findes Hexicon, IDEOL, Pelastar og flere andre, der alle har det tilfældes, at de senest kan være klar til storstilet brug flere år ude i fremtiden.

Hos den danske Vindmølleindustri mener man da også, at der er et godt stykke vej, før flydende fundamenter bliver normen blandt offshore-møller.

"Der er et stykke vej, indtil vi ser store parker med flydende vindmøller, og indtil da er der fortsat mange områder med lavere dybder, hvor det er muligt at installere de kendte fundamenttyper. I fremtiden vil vi formentlig se en kombination af faste og flydende fundamenter," siger direktør Jan Hylleberg.

Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch

Vil du prøve EnergiWatch gratis i 40 dage? Klik her

Modtag nyhedsbreve fra EnergiWatch gratis
ANNONCE
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på EnergiWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her