EnergiWatch

Russisk gasledning kan tvinge Danmark til et valg mellem politik og miljø

Hvis Danmark siger nej til en russisk gasledning af politiske grunde, kan det ramme miljøet og skibenes sikkerhed.

Den russiske gasledning Nord Stream 2 er på vej til at tvinge Danmark ud i et dilemma mellem udenrigspolitiske interesser og hensyn til miljøet, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten lørdag.

Et bredt flertal i Folketinget støtter en lov, der vil gøre det muligt for udenrigsministeren at blokere gasledningen, hvis han skønner, at politiske grunde taler imod den. I den aktuelle sag er der politisk modvilje mod at hjælpe Rusland til at styrke sit greb yderligere om Europas energiinfrastruktur.

Men hvis Danmark går den vej, kan selskabet som modtræk vælge en anden linjeføring nord om Bornholm. Det kan bringe rørledningen helt ud af dansk farvand, og dermed uden dansk mulighed for at blokere projektet.

Det vil imidlertid øge risikoen for miljøet. Det fremgår af et notat fra Energistyrelsen fra 2009, der beskriver undersøgelserne i forbindelse med den første Nord Stream-gasledning, der blev etableret i 00’erne.

"Både de svenske og de danske søfartsmyndigheder var betænkelige ved en linjeføring så tæt på den befærdede skibsrute mellem Bornholm og Sverige. Den ruteføring ville desuden medføre en del havbundsintervention og ville komme i nærheden af Natura 2000-områder (særligt udpegede naturbeskyttelsesområder, red.)," skrev styrelsen dengang.

Når de oplysninger på ny er relevante, skyldes det, at det Kreml-kontrollerede selskab for få uger siden begyndte at undersøge en ny linjeføring.

(denne artikel og billedmateriale er videreformidlet af Ritzaus Bureau på vegne af Jyllands-Posten)

Rusland: EU vil tvinge os til at opgive gasledning

EU vil ramme omstridt russisk gasrør med nye regler

EU vil ændre direktiv for at kontrollere Nord Stream 2

Forsiden lige nu

Lille dyk i olieprisen

Der har været større træk på lagrene af råolie i USA end forventet, mens benzinlagrene stiger.

Seneste Politik & Markeder

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere