EnergiWatch

Første forhindring er overstået for Trumps skattereform

Repræsentanternes Hus i USA har godkendt en pakke af skattelettelser, der påvirker forretninger, individer og familier.

Skattelettelserne blev vedtaget med 227 stemmer for og 205 stemmer imod. Ingen demokrater bakkede op om lovforslagene. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Dermed er den amerikanske præsident, Donald Trump, et skridt tættere på at få gennemtvunget den ambitiøse skattereform, han fremlagde for få uger siden.

Forslagene til skattesænkelser sendes nu til Senatet, hvor de dog ventes at møde mere modstand end i Repræsentanternes Hus.

De forventes først at blive behandlet efter den amerikanske højtid Thanksgiving 23. november.

Donald Trump har meget på spil med sin skattereform, som han har kaldt "et middelklassemirakel" og "en mulighed, der kun viser sig én gang for en generation".

Trump har sagt, at han med reformen vil give historiske skattelettelser.

Det er ifølge præsidenten især familier med lav- og middelindkomst, som vil nyde godt af skattelettelserne - ikke de rige og magtfulde.

Den udlægning er demokraterne dog ikke enige i.

Inden torsdagens afstemning lød det fra Demokraternes leder i Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi, at der er tale om "et skammeligt stykke lovgivning".

Konkret ønsker præsident Trump at indføre tre forskellige kategorier for personlige skatteydere på henholdsvis 12 procent, 25 procent og 35 procent samt en topskat for de rigeste.

Han har også foreslået store sænkelser af selskabsskatten fra 35 procent til 20 procent. Han ønskede dog oprindeligt at sænke den til 15 procent.

Kongressen i USA har ikke godkendt væsentlige ændringer i det amerikanske skattesystem siden 1986. Det skete dengang efter utallige høringer og drøftelser, og mens præsident Ronald Reagans popularitet var på sit højeste.

Nordex i laveste niveau i over fire år

Vestas-rival venter fortsat vækst trods prispres i markedet

Forsiden lige nu

Norsk analytiker skifter olie ud med grøn energi

Thina Margrethe Saltvedt stopper efter ti år som olieanalytiker i Nordea Markets, skriver Dagens Næringsliv. Hun bliver dog i banken, hvor hun skal være analytiker i sustainable finance med fokus på grøn energi og klimarisici.

Seneste Politik & Markeder

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere