EnergiWatch

Oppositionen til regeringen: Sig nej til russisk gasledning

Dansk søterritorie skal ikke bruges til Nord Stream 2, lyder det fra oppositionen til regeringen.

Danmark skal afvise den omdiskuterede gasledning Nord Stream 2 på dansk søterritorie. Sådan lyder opfordringen ifølge Politiken torsdag fra rød blok til regeringen.

Socialdemokratiet har været kritisk afventende, men partiet vender sig endegyldigt mod ideen om en ny gasledning i Østersøen.

Sagen har udviklet sig til et højspændt geopolitisk anliggende for Danmark, som forsøger at navigere mellem blandt andre USA, Rusland og Tyskland, som alle har stærke interesser i sagen.

Da gasledningen passerer tæt på Bornholms kyst, har Danmark mulighed for at afvise den russisk-kontrollerede naturgasledning på dansk grund.

"Vi synes, at regeringen skal sige nej til anlægget af Nord Stream 2 igennem dansk territorialfarvand," siger Socialdemokratiets udenrigsordfører, Nick Hækkerup, til Politiken.

I 2009 gav den tidligere VK-regering tilladelse til anlægget af Nord Stream 1, som transporterer gas fra Rusland til Tyskland.

Rusland har ansøgt Danmark om at udvide rørledningen. Det er den ansøgning, oppositionen vil have regeringen til at afvise.

Sideløbende med et dansk nej håber oppositionspartierne, at EU får et mandat af medlemsstaterne til at forhandle vilkårene for hele gasledningen med Rusland.

Regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, ser ingen problemer i at godkende den nye gasledning.

"Vi synes, at Nord Stream 2 er uproblematisk set fra en dansk synsvinkel. Det er et handelsprojekt mellem Tyskland og Rusland. Det må de to lande finde ud af," siger Dansk Folkepartis energiordfører, Mikkel Dencker, til Politiken.

Regeringen har endnu ikke taget stilling til sagen.

Folketinget er i færd med at behandle et lovforslag, som generelt skal give Danmark mulighed for at afvise gasledninger på dansk søterritorie på baggrund af udenrigs- og sikkerhedspolitiske interesser.

"Jeg synes, at oppositionen er en postgang for hurtigt ude her. Det er for tidligt at drage konklusioner eller afvise ansøgningen på nuværende tidspunkt," siger energi- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V).

Bredt flertal vil åbne for at sige nej til russisk gas

S og R om Nord Stream: Regeringen har ikke gjort nok

Rønne Havn melder klar til stor udvidelse

Er "Den gyldne æra" for gas allerede forbi?

Forsiden lige nu

Solid fremgang til vindstop-parti på Mors

Borgmester i Morsø, Hans Ejner Bertelsen, var i maj med til at indføre et fuldstændigt stop for nye vindmøller i kommunen. Hans parti får ifølge de foreløbige stemmetal markant fremgang ved dagens kommunalvalg.

Seneste Olie & Gas

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere