ANNONCE
JOhnF.jpg John Fredriksen (i midten) er Norges rigeste mand og ejer flere shipping- og offshoreselskaber. Hans pas er dog cypriotisk. | Foto: Richard Drew/AP/POLFOTO/arkiv

Norske skatteydere kan hænge på Seadrill-gæld

Den norske stat kan have garanteret for op til 1,3 mia. dollars af gælden i Seadrill. Dermed risikerer de norske skatteydere at hænge på en del af regningen, hvis John Fredriksens rigselskab går konkurs, skriver E24.

AF

De norske skatteydere risikerer at hænge på en del af milliardgælden, hvis rigselskabet Seadrill går konkurs.

Det seneste år har selskabet, som er ejet af den norskfødte John Fredriksen, kæmpet for at lande en redningsplan, efter at skyhøj gæld og et svagt offshoremarked har truet med at vælte forretningen.

Aktionærerne står allerede til at tabe stort set alle deres penge, men den norske stat kan også lide tab, hvis det Bermuda-registrerede selskab må opgive at finde en løsning på sine problemer.

Erhvervsmediet E24 skriver, at Garantiinstituttet for Eksportkredit (Giek) står som garant for fem af Seadrills lånepakker. Det betyder, at de har stillet garanti til banker og andre institutioner, som har lånt pengene ud.

Giek hører under den norske pendant til Erhvervsstyrelsen og stiller garantier for virksomheder, når de optager lån til eksport af norske varer. I tilfældet Seadrill er der blandt andet stillet garantier i forbindelse med bygningen af borerigge og boreskibe.

Dermed er det altså den norske stat, der i sidste ende garanterer for en del af gælden, hvis Seadrill går konkurs.

Ifølge E24 kan Giek have garanteret for gæld for mere end 1,3 mia. dollars i Seadrill. Det svarer til 8,2 mia. kr.

Hverken Seadrill eller Giek ønsker at kommentere lånene, eller om garantierne kan risikere at blive udløst som led i den redningsplan, Seadrill fremlagde i midten af september.

En dommer i USA skal tage stilling til Seadrills forslag til en redningsplan ved en høring 26. marts, skriver Reuters.

Seadrills obligationsejere vil bekæmpe redningsplan

Norsk olieminister: Godt signal hvis Seadrill reddes

Seadrill får kæmperegning fra rådgivere

Seadrills redningsplan klemmer aktionærerne
Modtag nyhedsbreve fra EnergiWatch gratis
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på EnergiWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her