ANNONCE
kina rusland pipeline ukraine Foto: Gazprom

EU er ingen hjælp i kampen mod Nord Stream 2

Der er ingen juridisk hjælp at hente i EU-Kommissionen i kampen om gasledningen Nord Stream 2 gennem dansk farvand. Eneste mulighed er internationale forhandlinger.

AF

Den omdiskuterede gasrørledning Nord Stream 2 kommer til at lægge i et juridisk tomrum. Det erkender EU-Kommissionen i et juridisk notat, skriver Jyllands-Posten søndag.

Her fremgår det blandt andet, at EU’s gasdirektiv fra 2009 ikke tager højde for, hvis et offshore-projekt forbinder et medlemsland med et ikke-medlemsland, som det er tilfældet med Nord Stream 2, der skal løbe fra Rusland til Tyskland gennem dansk farvand. I notatet fastslås det, at ”EU-regler ikke kan gøres gældende for myndigheder i tredjelande.”

Konflikten mellem russisk og europæisk lovgivning løses bedst gennem international forhandling, fremgår det endvidere.

Det juridiske tomrum bekymrer parlamentsmedlem Jeppe Kofod (S).

”Hvis der var et juridisk grundlag at kæmpe med, så kunne man måske nemmere komme over de politiske udfordringer. Men det er ikke bare juristeri. Det er i høj grad politik, og Nord Stream 2 er en rigtig dårlig idé af mange grunde. Det her er ikke en almindelig markedsaktør. Der er risiko for direkte og indirekte pression, når man sider på så stor en del af markedet, så der er også sikkerhedspolitik,” siger han til Jyllands-Posten.

Gazprom, der står bag gasledningen, afviser dog behovet for forhandling og henviser i en skriftlig kommentar til Jyllands-Posten blandt andet til, at der allerede er en omfattende juridisk ramme på plads.

  Danske politikeres håb: Nyt EU-våben kan bruges mod Nord Stream 2  

  Sanktioner gør Nord Stream 2-investorer nervøse

  Europæiske sværvægtere går efter Danmark i gassag  

Modtag nyhedsbreve fra EnergiWatch gratis
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på EnergiWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her