ANNONCE
olie10.jpg Foto: Nabil al-Jurani/AP/Polfoto/Arkiv

Opec regner med større olieefterspørgsel i 2017 og 2018

Opec forventer, at efterspørgslen på olie vil stige med flere millioner tønder olie om dagen.

AF RITZAU

Organisationen af Olieeksporterende Lande, Opec, regner med en større olieefterspørgsel til næste år sammenlignet med tidligere, skriver norske TDN Finans.

Nu regner kartellet med, at den globale olieefterspørgsel lander på 98,12 mio. tønder per dag mod førhen 97,77 mio. tønder.

Også for 2017 ser Opec en større efterspørgsel, da den ventes at lande på 96,77 mio. tønder om dagen. Det er mere end førhen, hvor kartellet regnede med en daglig efterspørgsel på 96,49 mio. tønder.

Ved udgangen af 2018 venter Opec, at den globale efterspørgsel vil nå 99,30 mio. tønder per dag. Det er mere end de 98,96 mio. tønder af daglig efterspørgsel, som var den oprindelige prognose.

Efter de løftede prognoser fra Opec er olieprisen steget en smule, og efterfølgende skal der betales 54,26 dollar for en tønde af den europæiske referenceolie, Brent. Forinden skulle der betales omkring 54,12 dollar.

Olieprisen stagnerer mens raffinaderier kommer sig efter orkaner

Oliemarkedet fægter i blinde

Modtag nyhedsbreve fra EnergiWatch gratis
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på EnergiWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her