ANNONCE
Skifer olie north dakota Williston 2013 5x3.jpg Foto: /ritzau/Jacob Ehrbahn

Olieprisen stagnerer mens raffinaderier kommer sig efter orkaner

Orkanerne Harvey og Irma fik tankstationer, havne og raffinaderier til at holde sig i ro. Men det samme er nu sket med olieprisen.

AF RITZAU FINANS

Olieprisen er stagneret ved 48 dollar per tønde, mens raffinaderier på den amerikansk golfkyst heriblandt USA's største er ved at komme sig oven på orkanerne Harvey og Irma.

Det skriver Bloomberg News.

Orkanerne har skabt nervøsitet i energisektoren, efter at Irma lukkede tankstationer og havne, mens Harvey standsede omkring en fjerdedel af USA's raffineringskapacitet.

De to storme vil ifølge Goldman Sachs påvirke efterspørgslen på råolie med 600.000 tønder om dagen, men genopretningen vil dog sandsynligvis hæve forbruget og minimere tabet.

"Efter prisstøjen fra orkanerne i den amerikansk golf viser oliemarkedet en underliggende styrke. På den korte bane har vi en konstruktiv prissituation. Opec står fast på sine nedskæringer," siger Bjarne Schieldrop, råvareanalytiker ved SEB, til Bloomberg News.

Orkanen Irma gik i land søndag som en kategori 4-storm i Miami, inden den begyndte sin tur op ad kystlinjen, mens styrken tog af. Syv mio. amerikanere står uden strøm tværs over USA.

Regnefejl på 100 mia bag norsk åbning af arktisk olie

Kinesere køber for 56 milliarder i Rosneft

Olieindustrien er igen på benene efter Harveys hærgen

Modtag nyhedsbreve fra EnergiWatch gratis
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på EnergiWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her