EnergiWatch

OW-kurator vil femdoble søgsmål

Kuratorerne vil sagsøge kapitalfonden Altor og revisionshuset Deloitte for 2,2 mia. kr.

Kuratorerne på konkursboet efter det kollapsede oliehandelsfirma OW Bunker vil sagsøge kapitalfonden Altor og revisionshuset Deloitte for yderligere 1,8 mia. kr. på baggrund af deres indblanding i selskabets kollaps.

Det skriver Børsen.

I sidste uge sendte kuratorerne på konkursboet efter OW Bunker, advokat Pernille Bigaard fra Plesner og John Sommer Schmidt fra Gorrissen Federspiel, en skrivelse til OW Bunkers kreditorer, hvor de offentliggjorde, at de vil sagsøge Altor og Deloitte for yderligere 1,8 mia. kr.

Søgsmålet lød i første omgang på 400 mio. kr., da boets kasse ikke havde nok penge til at finansiere et større opgør.

Dog har kuratorerne lavet en aftale med Lion Point, der er et amerikansk finansieringsselskab, om at finansiere et større søgsmål på 2,2 mia. kr., altså yderligere 1,8 mia. kr., mod en del af gevinsten hvis kuratorerne vinder sagen.

Kuratorerne søger om erstatning til OW Bunkers kreditorer, fordi Altor, der ejede OW Bunker indtil 2014, trak 1,2 mia. kr. ud af selskabet via selskabet OW Lux Sarl i en manøvre i december 2013. Denne manøvre mener specialkurator Søren Halling Overgaard, var uforsvarlig.

"Altor burde have indset, at den pågældende udlodning (...) var uforsvarlig henset til selskabernes koncernens samlede økonomiske stilling og risici," skrev Søren Halling Overgaard i en redegørelse om de mulige erstatningspådragende forhold i OW Bunker. Det skriver Børsen.

Ifølge Børsen er forudsætningen for en forøgelse af søgsmålet et møde blandt OW Bunkers kreditorer om 14 dage, hvor forøgelsen skal godkendes.

Forsiden lige nu

Solid fremgang til vindstop-parti på Mors

Borgmester i Morsø, Hans Ejner Bertelsen, var i maj med til at indføre et fuldstændigt stop for nye vindmøller i kommunen. Hans parti får ifølge de foreløbige stemmetal markant fremgang ved dagens kommunalvalg.

Seneste Olie & Gas

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere