ANNONCE
olie tullow oil Foto: Tullow Oil

IEA sænker skøn for behov for olie fra Opec i år og næste år

Det Internationale Energiagentur vurderer, at bl.a. Kina vil have brug for mindre opec-olie end hidtil antaget.

RITZAU FINANS

Det Internationale Energiagentur, IEA, sænker sit skøn for den mængde olie, der er behov for fra de olieeksporterende lande i Opec. Det skyldes, at agenturet vurderer, at behovet for olie i lande som Indien og Kina bliver mindre end hidtil skønnet.

Det skriver Bloomberg News.

Skønnet sænkes i år og næste år med 400.000 tønder olie. Dermed venter IEA, at der skal burges 32,6 mio. tønder dagligt i år, hvilket er lavere end de 32,84 mio. tønder, der blev produceret i juli.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, til levering til oktober koster 51,44 dollar mod 51,53 dollar umiddelbart før meldingen kl. 10. Niveauet er 0,9 pct. lavere end torsdagens slutniveau. Torsdag faldt olieprisen 1,5 pct.

Modtag nyhedsbreve fra EnergiWatch gratis
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på EnergiWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her