ANNONCE
esplanaden.jpg Foto: /ritzau/Thorkild Amdi

Miljøstyrelsen politianmelder Mærsk for kemikalieudledning

Forholdene kan være så alvorlige, at det er politiet, som skal tage sig af sagen, oplyser Miljøstyrelsen.

RITZAU FINANS

Maersk Oil er blevet politianmeldt af Miljøstyrelsen, fordi selskabet har udledt miljøfarlige stoffer i forbindelse med udvindingen af olie og gas i Nordsøen.

"Det er en kompliceret sag, og vi har ingen sammenlignelig praksis på området."

"Men vi vurderer, at der kan være tale om så alvorlige forhold, at de bør undersøges af politiet. Derfor vil vi indgive en politianmeldelse," siger kontorchef i Miljøstyrelsen Inger Bergmann i en pressemeddelelse.

Tidligere har også Enhedslisten politianmeldt selskabet i sagen om de mange tons kemikalier, som blandt andet bruges til at fjerne svovlbrinte fra gassen, som hives op af undergrunden.

Kemikalierne er klassificeret i fire farver, hvoraf grøn er de mindst miljøfarlige og sort er de farligste.

Politianmeldelsen vedrører kemikalier i den næstfarligste, røde gruppe, som Maersk angiveligt har udledt uden tilladelse.

"Miljøstyrelsen vil herefter lade sagen overgå til politiet. Derfor har Miljøstyrelsen ikke yderligere kommentarer til sagen."

Dong tryller rekordstort olieudslip ud af regnskab

Olieforureningen fra Mærsks danske olieplatforme vokser drastisk

Politikere kræver stop for Dongs oliespild

Modtag nyhedsbreve fra EnergiWatch gratis
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på EnergiWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her