EnergiWatch

Grønlandske søkort strandet i dansk udflytningskaos

Produktionen af livsvigtige søkort til Grønland er gået fuldstændig i stå efter udflytningen af den ansvarlige styrelse, skriver Politiken. Regeringen beskyldes nu for løftebrud.

Inden udgangen af 2018 skulle Danmark lave 73 digitale søkort til Grønland, som skulle forhindre ulykker ud for den grønlandske kyst. Men produktionen af søkortene er nu gået helt i stå, skriver Politiken.

I løbet af otte år har den ansvarlige styrelse, Geodatastyrelsen, fået lavet 32 af de 73 søkort, men udflytningen af styrelsen fra København til Aalborg har forpurret produktionen. Bare én af de i alt 15 medarbejdere, der lavede søkortene, er fulgt med, oplyser styrelsen til Politiken.

Styrelsen har nu ansat de nødvendige nye medarbejdere, som først skal oplæres, og det forventes at tage flere år.

Den manglende produktion får skarp kritik af flere partier i oppositionen, som vil have en redegørelse fra regeringen.

"Jeg har tidligere sagt, at det kan ende med at koste menneskeliv, og det mener jeg stadig," siger Aaja Chemnitz Larsen, medlem af Folketinget for det grønlandske parti Inuit Ataqatigiit, til Politiken.

Klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt beklager situationen og åbner for en kompensation til Grønland uden at nævne, hvad han mere konkret tænker på.

Nordsø-strategi splitter vandene

Hollændere vil gøre nyt forsøg på at finde lollandsk olie

Klimaaftaler i Arktis ender som varm luft

Lilleholt: Et skidt klimasignal fra USA

Forsiden lige nu

Statoil tildeler olie-kontrakter for milliarder

Olieselskabet Statoil har tildelt tre kontrakter til tre forskellige leverandører til en samlet værdi af otte mia. norske kr. Den ene af aftalerne går til Aker Solutions, som for nylig landede en stor kontrakt med Maersk Drilling.

Vestas fusionerer europæiske salgskontorer

Den danske mølleproducent har besluttet sig for at smelte de to salgsenheder for Nordeuropa og Centraleuropa sammen. Det betyder et farvel til Klaus Steen Mortensen, der er chef for Vestas i Nordeuropa.

Seneste Olie & Gas

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere