EnergiWatch

Libyen trodser Opecs forsøg på at bremse olieproduktion

I juli måned steg produktionen af olie fra Opec-landene med yderligere 210.000 tønder om dagen ifølge data fra Bloomberg. Især Libyen modarbejder forsøget på at skære ned.

Libyen er en stor sten i skoen for de medlemmer af Opec, der forsøger at bremse mængderne af olie på markedet. I juli måned steg den totale produktion fra Opec-landene med 210.000 tønder olie om dagen og nåede 32,87 mio. tønder, viser data fra Bloomberg.

I perioden steg antallet af afskibninger med råolie fra Libyen til et treårigt højdepunkt, hvor der blev afskibet omkring 865.000 tønder råolie om dagen. En stigning på 11 pct. fra juni, som var det højeste siden juli 2014, skriver Bloomberg.

Opec-landene kæmper en kamp for at bremse mængden af olie på markedet for at drive prisen op igen. Og siden slutningen af sidste år har man i Opec forsøgt at holde styr på aftalen om samlet at mindske oliemængderne med 1,8 mio. tønder om dagen.

Prøv ShippingWatch gratis og få adgang til alle artikler i 14 dage

Ifølge Torbjørn Kjus, der er chefanalytiker på oliemarkedet hos DNB, kan det dog blive en udfordring for Libyen at holde de nuværende tempo i eksporten:

"Det vil være overraskende, hvis de kan holde produktionen stabil," siger han til Bloomberg og peger på, at der stadig er uro i landet, hvor flere forskellige grupper kæmper om at få en del i landet oliesalg.

Olien runder 50 dollars – Men Credit Suisse skærer i prognose

Olieprisen tager et dyk efter nyhed om stor Opec-produktion

Opec-reduktioner uden effekt efter et helt år

Forsiden lige nu

Statoil tildeler olie-kontrakter for milliarder

Olieselskabet Statoil har tildelt tre kontrakter til tre forskellige leverandører til en samlet værdi af otte mia. norske kr. Den ene af aftalerne går til Aker Solutions, som for nylig landede en stor kontrakt med Maersk Drilling.

Vestas fusionerer europæiske salgskontorer

Den danske mølleproducent har besluttet sig for at smelte de to salgsenheder for Nordeuropa og Centraleuropa sammen. Det betyder et farvel til Klaus Steen Mortensen, der er chef for Vestas i Nordeuropa.

Seneste Olie & Gas

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere