EnergiWatch

Olien holder fast i højere niveau

Sidste uges prisfald kan have været overgjort mener flere i markedet.

Olieprisen holder sig lidt højere mandag morgen og fortsætter dermed fredagens stigninger. Det store fald sidste uge kan have været overgjort, mener flere i markedet, og satsninger på lange positioner i olie stiger ifølge Reuters.

Prisen på en tønde nordsøolie, Brent, ligger på 48,40 dollar mandag morgen. Det er 30 cent, eller 0,6 pct., højere end fredag ved 17-tiden, hvor opdriften i priserne var i gang. Den amerikanske WTI-olie står i 46,05 dollar og har fulgt omtrent samme spor.

Begge ligger dog et stykke lavere end i starten af sidste uge, inden en overraskende stigning i råolielagrene i den ugentlige lagerstatistik fra det amerikanske energiministerium onsdag eftermiddag gav et voldsomt dyk i priserne. Samlet er priserne faldet godt 10 pct. siden 25. maj.

Forsiden lige nu

Tysk olieselskab vil skyde over 15 mia kr i norsk sokkel

Tyske Wintershall vil over de næste år investere omkring 20 mia. norske kr. svarende til 15,5 mia. kr. i norsk sokkel, fortæller Hugo Dijkgraaf, managing director for olieselskabets norske aktiviteter, ifølge det norske medie Sysla.

Transocean vinder stor kontrakt på norsk gasfelt

Rigselskabet Transocean har vundet en kontrakt med Dea Norge på det norske gasfelt Dvalin, der tidligere var kendt som Zidane. Kontrakten løber op i 550 mio. norske kr. og gælder boringen af fire brønde.

Seneste Olie & Gas

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere