EnergiWatch

Exxon søger om dispensation fra sanktioner mod Rusland

Olieselskabet vil genoptage samarbejdet med Rosneft, og det vækker opmærksomhed, idet den tidligere Exxon-topchef Rex Tillerson er blevet udnævnt til udenrigsminister i USA.

Oliegiganten Exxons ansøgning om dispensation fra USA's sanktioner mod Rusland har trukket overskrifter i USA, særligt da Exxons tidligere topchef, Rex Tillerson, er USA's udenrigsminister.

Det skriver Wall Street Journal.

Exxon forsøger ifølge interne kilder at genoptage selskabets joint venture med det statsejede russiske olieselskab Rosneft. De eksisterende sanktioner, der er indført efter Ruslands annektering af Krim-halvøen i 2014, har udelukket Exxon fra boringer i Arktis, Sibirien og Sortehavet.

Rex Tillerson skabte i sin tid som topchef hos Exxon et stærkt bånd til både præsident Vladimir Putin og statsejede Rosneft, der spiller en vigtig rolle i Ruslands olietunge økonomi.

Rosnefts topchef, Igor Sechin, er også på sanktionslisten, da han har udvist fuldkommen loyalitet til Vladimir Putin, hvilket også udgør en vigtig del af hans nuværende position, skriver Wall Street Journal.

Dispensationsansøgningen kommer kort efter, at den tidligere topchef, Rex Tillerson, tiltrådte som USA's udenrigsminister, og ministeren har ifølge en talsmand erklæret sig inhabil i spørgsmål om Exxon over de næste to år. Den endelige afgørelse ventes at ligge hos det amerikanske finansministerium.

Ansøgningen ventes at få en del opmærksomhed i USA's kongres, hvor en række kritiske røster efterlyser strengere sanktioner mod Rusland. En af dem er senator og tidligere præsidentkandidat John McCain, der i et tweet om sagen retorisk spørger "Er de skøre?"

Trump vil undersøge konsekvenser af iransk atomaftale

Tillerson erklærer sig inhabil i sag om olieledning

Vindmøller skal hjælpe med at hente olie

Gazprom fester på bundlinjen midt i oliekrise

Blackstone køber op for milliarder i Texas

Forsiden lige nu

Solid fremgang til vindstop-parti på Mors

Borgmester i Morsø, Hans Ejner Bertelsen, var i maj med til at indføre et fuldstændigt stop for nye vindmøller i kommunen. Hans parti får ifølge de foreløbige stemmetal markant fremgang ved dagens kommunalvalg.

Seneste Olie & Gas

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere