EnergiWatch

Fire lande planlægger verdens længste offshore-gasledning

Italien, Israel, Grækenland og Cypern har indgået en aftale om at bygge verdens længste offshore-gasledning, der skal gå fra den østlige del af Middelhavet til Sydeuropa. Den skal være med til at mindske EU's afhængighed af russisk gas.

BRUXELLES

I løbet af de kommende otte år vil Italien, Israel, Grækenland og Cypern bygge det, der skal blive verdens længste offshore-gasledning. Den skal transportere gas fra Israel og Cypern til Europa, hvor man håber, at afhængigheden af russisk gas vil blive mindre.

Det skriver Euractiv.

Energiministrene fra de fire lande holdt mandag et pressemøde sammen med EU's klima- og energikommissær, Miguel Arias Cañete, hvor de fortalte, at de regner med at have en fuld udviklingsplan klar i løbet af året, men at selve konstruktionen sandsynligvis ikke vil gå i gang før om et par år. Rørledningen forventes at stå klar i 2025.

Parterne har allerede udført en stribe bæredygtighedsstudier, og studiet om den finansielle bæredygtighed var baseret på, at priserne på gas stiger igen, selv om de er faldet på det seneste.

Forsiden lige nu

Norsk analytiker skifter olie ud med grøn energi

Thina Margrethe Saltvedt stopper efter ti år som olieanalytiker i Nordea Markets, skriver Dagens Næringsliv. Hun bliver dog i banken, hvor hun skal være analytiker i sustainable finance med fokus på grøn energi og klimarisici.

Seneste Olie & Gas

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere