EnergiWatch
ANNONCE
opec.jpg Foto: Hasan Jamali/AP/Polfoto

Olieprisen falder kraftigt efter saudiarabisk melding

Prisen på olien går stærkt nedad efter melding fra Saudi-Arabien.

AF RITZAU FINANS

En melding fra Saudi-Arabien til organisationen af olieeksporterende lande, Opec, om at den daglige produktion af olie i februar igen er over 10 mio. tønder om dagen, sender tirsdag olieprisen sydover. Med meldingen er cirka en tredjedel af nedskæringerne i sidste måned udlignet.

En future på en tønde af den amerikanske referenceolie, WTI, koster godt 20 minutter efter meldingen 47,75 dollar mod 48,60 dollar umiddelbart før meldingen.

Brent-olien med udgangspunkt i Nordsøen falder til 50,85 dollar per tønde mod 51,72 dollar før nyheden.

Selvom produktionen er steget, lever saudierne dog fortsat op til de nedskæringer af produktionen, som blev aftalt på Opec-mødet tilbage i november, og som generelt har sendt olieprisen op, fremhæver Bloomberg News.

Ekspert: Nyt olieprisdyk kan ligge lige om hjørnet

Olieprisfald fastholdes i forventning om øgede lagre

Statoil skruer op for vedvarende energi  

Modtag nyhedsbreve fra EnergiWatch gratis
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på EnergiWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her