EnergiWatch
ANNONCE
olie10.jpg Foto: Nabil al-Jurani/AP/Polfoto/Arkiv

Irakisk opbremsning sender olieprisen op

Det mellemøstlige land ønsker fortsat at begrænse produktionen, men planerne i Opec og i særdeleshed Saudi Arabien spiller ind på den endelige beslutning.

AF RITZAU FINANS

Olieprisen blev tirsdag eftermiddag sendt i vejret, da Irak sagde, at landet var parat til at beskære sin olieproduktion i andet halvår af 2017, hvis altså Opec beslutter sig for at forlænge sin politik om at tøjle produktionen.

Olieprisen blev i første omgang handlet op til en pris på 56,65 dollar per tønde af den europæiske referenceolie, Brent, hvorefter et fald til 56,15 dollar per tønde satte ind

Til sammenligning kostede Brent 55,90 dollar per tønde mandag eftermiddag.

Modsat lød det nemlig fra Saudi-Arabiens energiminister, Khalid al-Falih, at der her endnu ikke er truffet beslutninger om, hvad der skal ske med produktionen i andet halvår, skriver Bloomberg News. Han ser samtidig efterspørgslen efter olie vokse.

Ifølge Iraks olieminister er der dog et behov for at fortsat at begrænse produktionen for at komme et for stort globalt olieudbud til livs.

Rusland, der er den største producent uden for Opec, som er en del af aftalen, mener, at det er for tidligt at tale om en forlængelse.

/ritzau/FINANS

Oliepriser stabile på spekulationer om forlængelse af aftale

Opec: "Lær at elske de høje benzinpriser"

Irak øger eksport af olie i februar

Modtag nyhedsbreve fra EnergiWatch gratis
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på EnergiWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her