EnergiWatch

Shell melder klart ud for 2017: Vi skal trimme forretningen

For oliegiganten Shell står det nye år i frasalgets tegn. Forretningen har brug for at blive trimmet efter milliardopkøbet sidste år.

Der skal skæres ned på udgifterne ved at sælge fra.

Sådan lyder meldingen fra Shell efter sidste års milliardopkøb af BG Group, der førte til en gæld på over 500 milliarder kroner i tredje kvartal sidste år.

Det skriver The Wall Street Journal.

Opkøbet gav ellers Shell gode positioner inden for både flydende naturgas og inden for bestemte områder i Brasilien, men det endte også med en ekstremt stor gæld.

Talknuseren bag Shells BG-opkøb stopper

Investorerne afventer

Shell havde fået aktionærerne med på købet ved at love at sælge aktiver for op mod 213 milliarder kroner i løbet af 2016-2018.

Men i 2016 nåede selskabet kun at sælge aktiver for 35 milliarder kroner.

Derfor står olieselskabet nu i en situation, hvor aktionærernes tillid hænger i en tynd tråd.

Ifølge The Wall Street Journal er andelen af Shells gæld i forhold til egenkapital nu helt oppe på 29 procent, hvilket ligger langt højere end konkurrenternes.

Shell vil efterlade skrottet platform i Nordsøen

"Shells høje nettogæld og de langsomme skridt i frasalgs-planen er de sidste store bekymringer for de investorerne," skriver analysefirmaet Sanford C. Bernstein i en note.

Igang med flere frasalg

I øjeblikket er Shell i gang med at overveje, hvorvidt man skal sælge sine operationer i lande som New Zealand og Thailand. Og også i Nordsøen forsøger selskabet at få solgt ud, hvor Shell er til stede både på britisk og norsk sokkel

Også i Irak er der forlydender om, at Shell ser på muligheden for at sælge sine ejerandel i landets største oliefelt West Qurna.

Selskabet har sagt, at man allerede i begyndelsen af 2017 forventer at sælge op mod 16 aktiver.

Forsiden lige nu

Brud og ulykke sender europæiske gaspriser i svingninger

Den voldsomme eksplosion på østrigsk gasanlæg og brud på en gasledning i Nordsøen har medført svingende energipriser i flere lande i løbet af denne uge. Reparation af gasledning i Nordsøen kan tage uger snarere end dage, lyder det fra operatøren Ineos.

København vil skabe energihub i ny havnebydel

30 virksomheder skal flytte ind i et nyt fællesskab i Nordhavnen i København. Det bliver til det nye EnergyLab Nordhavn, som får fokus på fokus på bæredygtig byudvikling og energiløsninger.

Seneste Olie & Gas

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere