ANNONCE
dof subsea.jpg

Norsk offshorerederi gik en milliard kroner tilbage på driften

Det norske offshorerederi DOF mistede næsten en milliard norske kroner i tredje kvartal på driften. Bundlinjen blev positiv med 577 millioner kroner efter en omfattende restrukturering i august. Men 2017 ventes at blive værre end 2016, påpeger selskabet.

AF DANIEL LOGAN BERG-MUNCH, SHIPPINGWATCH

DOF, der driver en flåde af offshoreskibe i det underdrejede marked i Nordsøen, mistede en stor del af sine driftsindtægter i tredje kvartal, men sluttede i sort på bundlinjen, efter selskabet i august lagde sidste hånd på en restukturering.

Rederiets driftsresultat landede i tredje kvartal på 2,036 mia. norske kroner, en væsentlig tilbagegang fra 2,901 mia. norske kroner i samme kvartal 2015, viser DOF's regnskab onsdag.

Dog røg selskabets nettoresultat i plus og sluttede på 577 mio. norske kroner mod et underskud på 428 mio. kroner i samme periode sidste år.

Den forbedrede bundlinje skyldes først og fremmest, at DOF i august endeligt kunne gennemføre en restrukturering, der bl.a. inkluderer en ny lånefacilitet på 3,8 mia. norske kroner til refinansiering af 27 skibe.

Offshoremarkedet ventes dog at blive endnu sværere i 2017, og det kan lægge yderligere pres på værdien af rederiets flåde.

"Der er stadig en nedadgående trend i OSV-sektoren (offshoreskibe, red.) med lav udbudsaktivitet i flere regioner. Til trods for, at 106 skibe var lagt op ved starten af tredje kvartal, og at sommerhalvåret normalt er højsæson, var flådeudnyttelsen og indtjeningen svag i denne region," skriver DOF i regnskabet:

"Markedet i 2017 ventes at blive mere krævende end i 2016, hvilket medfører en øget risiko for lavere beskæftigelse for selskabets flåde og dermed en risiko for yderligere fald i værdien af selskabets skibe."

Shell overvejer at afhænde norske aktiver

Saudi-Arabien og Rusland planlægger uformelt møde i Doha

Endnu et norsk offshorerederi skal restruktureres

Russisk minister beskyldes for at tage mod bestikkelse fra olieselskab

Modtag nyhedsbreve fra EnergiWatch gratis
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på EnergiWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her