EnergiWatch
ANNONCE
Skifer olie north dakota Williston 2013 5x3.jpg Foto: POLFOTO/Jacob Ehrbahn

Olieprisen falder en smule

Både Brent og den amerikanske referenceolie WTI, der ryger ned under 40 dollar, tager et lille dyk efter den seneste tids stigning.

RITZAU FINANS

Oliepriserne viger mandag morgen efter sidste uges ret markante prisstigninger.

"Der er en korrektion efter toppen på over 40 dollar per tønde. Markedet er stadig overforsynet og efterspørgselen er træg, selv om den er bedre end hvad den har været. En gennemsnitlig pris ligger sandsynligvis på omkring 35 dollar per tønde i andet kvartal. Der er tegn på, at udbudssiden er kommet i klemme og er blevet tvunget til at handle," vurderer markedsstrateg Evan Lucas fra IG i Melbourne over for Bloomberg News.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster mandag morgen 40,90 dollar mod 41,85 dollar fredag eftermiddag.

Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 38,90 dollar mod 40,15 dollar fredag eftermiddag.

På guldmarkedet er stabiliseringen af den amerikanske dollar en væsentlig faktor til det stille marked.

Ugen byder ikke på væsentlige nøgletal fra hverken USA eller de vigtige økonomier i Asien, og den korte påskeuge lægger også en dæmper på aktiviteten.

En troy ounce guld koster mandag morgen 1252 dollar mod 1254 dollar fredag eftermiddag.

Heller ikke blandt industrimetallerne er der den store interesse hos investorerne, der vælger at se tiden an indtil de kinesiske data for råvareimporten fremlægges.

Mandag morgen koster et ton kobber 5031 dollar mod 5043 dollar fredag eftermiddag.

Olieprisen når højeste punkt siden start-december

Olielande tager tilløb til fastfrysning af produktion

Modtag nyhedsbreve fra EnergiWatch gratis
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på EnergiWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her