EnergiWatch
ANNONCE
Veslefrikk.jpg Foto: Øyvind Hagen/Statoil

Svag dollar hjælper oliepris

Et fald i dollarprisen er gode nyheder for olieselskaberne.

AF RITZAU FINANS

Råvarepriserne ligger fortsat under for den igangværende svækkelse af den amerikanske dollar fredag morgen.

Den amerikanske centralbanks, Federal Reserves, pengepolitiske beslutninger har svækket dollar, der som afregningsvaluta er en faktor i prissættelsen på råvaremarkederne.

"Federal Reserves beslutning og dollarens svækkelse har hjulpet råvarerne som helhed, og det har olie nydt godt af. EIA-rapporten (det amerikanske energiministeriums Energy Information Administration, red.) var ganske solid med en mindre end ventet stigning i råolielagrene og en nedskæring i den amerikanske produktion. Alligevel nærmer priserne sig niveauer, hvor en række swing-producenter begynder at blive rentable igen," siger analytiker Angus Nicholson fra IG Ltd. i Melbourne til Bloomberg News.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster fredag morgen 41,45 dollar mod 41,40 dollar torsdag eftermiddag.

Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 40,20 dollar mod 39,90 dollar torsdag eftermiddag.

Kritik af minister i Statoils afrikanske korruptionssag  

Lundin trak nitte i Nordsøen  

Modtag nyhedsbreve fra EnergiWatch gratis
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på EnergiWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her