EnergiWatch
ANNONCE
Skifer olie north dakota Williston 2013 5x3.jpg Foto: POLFOTO/Jacob Ehrbahn

Olielande mødes om en måned for at se på produktionsstop

15 olieproducerende lande sætter sig igen sammen den 17. april for at diskutere udfordringerne med den buldrende produktion.

RITZAU FINANS

Olieprisen ligger lavt - og trods flere forsøg på at sætte prop i olieproduktionen, er det endnu ikke sket. Men nu gør man endnu et forsøg. Opec og olieproducerende lande udenfor sammenslutningen mødes 17. april i Qatar. Det skriver Reuters.

Det er olieministeren i Qatar, Mohammed Bin Saleh Al-Sada, der bekræfter mødet. Al-Sada er ligeledes præsident i Opec.

"Mødet kommer som en opfølgning på det møde, der blev holdt i forrige måned i Doha mellem Qatar, Saudi-Arabien, Rusland og Venezuela, hvor det blev foreslået at fastfryse olieproduktionen på januar 2016-niveau samt at foreslå andre olieproducerende lande det samme," siger Mohammed Bin Saleh Al-Sada i en udtalelse.

Omkring 15 olieproducerende lande ventes at deltage i mødet. De står for omkring 73 pct. af verdens olieproduktion.

Der spekuleres nu i, om landene kan lave en aftale, som ikke omfatter Iran, der hidtil har ligget under det normale produktionsniveau på grund af en omfattende embargo mod landet, der delvist blev ophævet i januar i år.

Prisen på en tønde Nordsøolie stiger onsdag formiddag med 1,5 pct. til 39,30 dollar. Den amerikanske WTI -olie handles i 37,01 dollar, hvilket er en stigning på 1,8 pct.

Amerikansk skifer-produktion i tomgang

Mærsk er parat til at byde på olieprojekt i Iran

Afmatning i forsyningsvækst anes i oliemarked

USA klar til skifereventyret vers. 2.0

Modtag nyhedsbreve fra EnergiWatch gratis
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på EnergiWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her