EnergiWatch
ANNONCE
POLFOTO_52322411.jpg Foto: Richard Drew/AP/Polfoto

Britisk aktiemedgang efter gældsaftale

Den britiske olieservicekoncern Amec Foster Wheeler har oven på refinansiering af sin gæld oplevet største medgang på børsen i otte år.

RITZAU FINANS

Britiske Amec Foster Wheeler, der leverer ingeniørydelser til olie-, gas- og mineindustrien, har fået sit største rygstød på børsen i London siden 2008, efter at selskabet har refinansieret sin gæld.

Det skriver Bloomberg News.

Selskabet har sikret sig et nyt lån på 1,7 mia. pund, svarende til lidt over 16 mia. kr., som skal erstatte Amecs eksisterende lån og en facilitet, som stammer fra koncernens opkøb af Foster Wheeler for to år siden, oplyser Amec i en meddelelse. Amec skal ikke foretage nogen tilbagebetaling før 2019.

Aktierygstødet kommer, efter at Amecs værdi over det seneste år er faldet til det halve, i takt med at prisen på olie er gledet. Samtidig blev selskabets rating skåret til "junk" af ratingbureauet Moody's i november på grund af netop den udfordrede olieindustri.

Amec-aktien stiger onsdag ved middagstid med 6,4 pct. til 414,30 pence, efter at den på et tidspunkt var gået frem med hele 11 pct.

Olieprisen skræmmer ikke aktionærerne

Tidligere aktiedarling får aktiver indefrosset

Modtag nyhedsbreve fra EnergiWatch gratis
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på EnergiWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her