EnergiWatch
ANNONCE
OwBunker4.jpg Foto: Kasper Palsnov/Jyllands-Posten

Tilbageslag i kampen om OW Bunker-milliarder

"Det ville have været rarere, hvis det var overstået, og vi kunne komme hurtigt videre," siger kurator Pernille Bigaard til TV2.

RITZAU FINANS

Efter medvind ved tre britiske domstole møder OW Bunkers kuratorer nu ærgerlig modstand ved Supreme Court. Den øverste britiske domstol oplyser til TV2, at der er givet grønt lys til en anke i en vigtig prøvesag om retten til olie.

Sagen, der står mellem O.W. Bunker Malta Ltd. og selskabet PST Energy 7 Shipping, ventes at danne præcedens for hundredvis af lignende sager og dermed milliarder af kroner til OW Bunkers kreditorer.

"Det ville have været rarere, hvis det var overstået, og vi kunne komme hurtigt videre. Det er en vigtig og afgørende sag i vores arbejde," siger OW Bunker-kurator Pernille Bigaard, partner i advokatfirmaet Plesner, til TV2.

Trods det ærgerlige udfald påpeger medkurator John Sommer Schmidt fra Gorrissen Federspiel, at en afgørelse i Supreme Court vil give det stærkest mulige kort på hånden i forhold til at vinde de resterende sager.

Sagerne handler om retten til den olie, som OW Bunker solgte i tiden op til konkursen, og som lå på hundredvis af skibe verden over, da OW Bunker gik ned 7. november 2014.

OW Bunkers kuratorer forsøger at hente 7 mia kr. til konkursboet og heraf udgør olie-retssagerne over 4 mia .kr.

Fyringsrunde i Bunker Holding skaber voldsom rygtestrøm

Staten fastholder OW Bunker-kritiseret bank til Dong-notering

Medie: Forlig i Singapore giver nyt håb til OW-kuratorer

OW Bunker tjente kassen på oliespekulation

Modtag nyhedsbreve fra EnergiWatch gratis
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på EnergiWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her