EnergiWatch
ANNONCE
Siemens kraftværk.jpg Foto: Siemens

IEA forudser øget olieproduktion og faldende efterspørgsel

Mere produktion fra Mellemøsten vil øge det i forvejen store overskud af olie.

RITZAU FINANS

Det globale overskud af olie vil være større end tidligere anslået. Og det øger risikoen for et yderligere dyk i olieprisen. Sådan lyder vurderingen fra det internationale energiagentur, IEA, skriver Bloomberg News.

IEA forventer, at Iran og Irak vil øge deres produktion, samtidig med at efterspørgslen vil aftage.

Udbuddet kan ifølge IEA overstige forbruget med gennemsnitligt 1,75 millioner tønder om dagen i årets første seks måneder. I december lød agenturets skøn, at produktionen vil overgå købet af olie med 1,5 millioner tønder for første halvår af 2016.

Flere medlemmer af sammenslutningen af olieeksporterende lande, Opec, har på det seneste øget deres output. Iran øgede produktionen i januar efter ophævelsen af en række internationale sanktioner mod landet, den irakiske produktion nåede en ny rekord, og også verdens største producent af olie, Saudi-Arabien, har optrappet produktionen.

Samtidig har IEA trimmet sit skøn for den globale olieefterspørgsel.

"Med et marked, der allerede er overskyllet af olie, er det meget svært at se, hvordan oliepriserne kan stige markant på kort sigt," skriver IEA, der er rådgiver for 29 nationer, i sin månedlige markedsrapport.

Markedet lader dog ikke til at blive afskrækket af IEA-rapporten. Prisen på en tønde af den europæiske referenceolie, Brent, er tirsdag steget med 1,7 pct. til 33,44 dollar, mens den amerikanske WTI-olie er gået 2,7 frem til 30,50 dollar. Priserne på begge er ellers styrtdykket siden årsskiftet.

Welltec henter ny formand for bestyrelsen

Oliepriskrigen er uden effekt

Holk: Vi skal have færre vildskud i forskningen

Vitols topchef: Olieprisen forbliver lav de næste 10 år

Modtag nyhedsbreve fra EnergiWatch gratis
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på EnergiWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her