EnergiWatch

Olieindustrien brugte 73 mio på at forpurre klimatiltag

Et lovforslag for den amerikanske stat Californien, der bl.a. skulle reducerer benzinforbruget i den amerikanske stat med 50 pct., blev ændret, efter at olieindustrien brugte 10,95 mio. dollar (73 mio. kr.) på lobbyarbejde i statens parlament.

SB-350 skulle sikre, at Californien tog et stort skridt for bekæmpelsen af klimaforandringer, som man kunne fremvise på klimatopmødet COP21 i Paris i slutningen af 2015. Men nogle ville det anderledes. For blandt tiltagene i lovforslaget var et mandat til at sænke statens benzinforbrug med 50 pct. inden 2030. Et sådan tiltag er langt fra sød musik i ørene hos olieindustrien, der derfor fandt den store tegnebog frem og smed 10,95 mio. dollar i lobbyarbejde i det californiske parlament. Det viser netop offentliggjorte dokumenter ifølge The Guardian.

Dokumenterne viser, at The Western States Petroleum Association, der repræsenterer olieindustrien, kom klart ind som sidste års nummer et på listen over de største forbrugere af lobby-dollars i den califoniske lovgivende forsamling. 10,95 mio. dollar (73 mio. kr.) brugte olieindustrien på kampagner sidste år. Heraf blev de 8,3 mio dollar (56 mio. kr.) brugt i andet halvår, hvor debatten om SB-350 var på sit højeste.

Ørne vinder retssag over vindmølleindustrien og den amerikanske stat

Lobbyarbejdet blev rettet mod virksomhedsvenlige demokrater i parlamentet for at få skrevet benzinreduktionen ud af lovforslaget, hvilket altså i sidste ende lykkedes. Til stor skuffelse for dele af partiet.

"Olieindustrien er måske på den rigtige side af aktionærernes regnskaber, men vi er på den rigtige side af historien," sagde Kevin de Léon (D), senatsleder og en af hovedkræfterne bag lovforslaget, ifølge The Guardian og fortsatte:

"Ultimativt vil Californien kræve, at en industri, som repræsenterer størstedelen af et problem, har en økonomisk og moralsk forpligtigelse til at være en del af løsningen."

Også Chevron, et af verdens største olieselskaber, bød sig til for at påvirke de californiske lovgivere. 4 mio. dollar (27 mio. kr.) brugte de på lobbyarbejde i 2015, mens miljøforkæmper og milliardær sandsynligvis skubbede den modsatte retning ved at bruge 2 mio. dollar (14 mio. kr.) på at smøre de californiske politikere gennem sin organisation Climate Action.

Hun er lobbyist med én dagsorden: Svovl-reglerne

Hun er lobbyist med én dagsorden: Svovl-reglerne

Medicobranchens lobbyisme når nye højder

Forsiden lige nu

Goldwind varsler levering af 6MW havmølle

Den kinesiske vindmølleproducent lover nu, at den er klar med 6MW platform til havvindmøller i starten af næste år. Møllerne skal før eller siden til Europa, lyder det.

Seneste Olie & Gas

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere