EnergiWatch
ANNONCE
Halliburton Foto: David Zalubowski/AP/POLFOTO

Halliburton leverer større overskud end ventet

Det amerikanske olieserviceselskab trodsede de pressede oliepriser.

RITZAU FINANS

Det amerikanske olieserviceselskab Halliburton kom pænt ud af fjerde kvartal, der ellers var tungt præget af de pressede oliepriser. Selskabet tjente således flere penge, end analytikerne havde regnet med.

Halliburton leverede en justeret indtjening per aktie for de fortsættende aktiviteter på 31 cent i de sidste tre måneder af sidste år, mens analytikerne ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News havde regnet med 24 cent i overskud.

Resultatet blev hentet på baggrund af en toplinje, der ramte stort set plet på forventningerne. Halliburton omsatte således for 5,08 mia. dollar i fjerde kvartal mod ventet 5,11 mia. dollar blandt analytikerne.

Der er dog også tale om en stor nedgang fra 8,77 mia. dollar i omsætning i fjerde kvartal af 2014, hvor oliepriserne var noget højere, end tilfældet var i slutningen af sidste år.

Vestager undersøger gigantisk oliehandel

Olieservice-kæmpe halverer bundlinjen

Amerikansk olieservicegigant leverer blandet regnskab

Italiensk olieservice-selskab stiger efter regnskab

Modtag nyhedsbreve fra EnergiWatch gratis
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på EnergiWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her