EnergiWatch
ANNONCE
Xervo Katkom 3 Foto: Xervo

Bank: Olieprisfald ændrer ikke tabsbilledet

Den norske bank DNB forventer ikke nye tab på baggrund af den seneste uges fald i olieprisen.

AF RITZAU FINANS

Den senere tids kraftige fald i oliepriserne ændrer ikke på det billede, som den norske bank DNB har tegnet i forhold til tab på udlån. Det siger bankens koncernchef, Rune Bjerke, til TDN Finans.

"Vi er mest tabseksponeret mod OSV (offshore serviceskibe, red) og rigselskaber. De er igen meget påvirket af prisen på olie og olieinvesteringerne i forbindelse med de rater, de møder. I den forbindelse har vi stresstestet med meget konservative forudsætninger i den forstand, at vi møder en periode på tre år med meget svære rater. I forhold til det billede er der ikke noget nyt," siger Rune Bjerke TDN Finans.

DNB sagde i forbindelse med sin kapitalmarkedsdag i november, at den i 2015 ventede tab på omkring 3 mia. kr., og at den for 2016-2018 ventede omkring normaliserede tabsniveauer.

"Det, som er det afgørende, er, hvor lang perioden med disse priser bliver," siger Rune Bjerke endvidere til det norske nyhedsbureau.

Oliekollaps sender russisk økonomi i dybfryseren  

Statoil bruger milliarder på aktiepost i svensk olieselskab  

Modtag nyhedsbreve fra EnergiWatch gratis
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på EnergiWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her