EnergiWatch
ANNONCE
Margrethe Vestager3.jpg Foto: Line Ørnes Søndergaard

Vestager undersøger gigantisk oliehandel

EU's konkurrencemyndigheder vil kigge amerikanske Halliburtons overtagelse af Baker Hughes efter i sømmene.

AF

Den danske konkurrencekommissær Margrethe Vestager har ikke kedet sig, siden hun overtog jobbet i Bruxelles i 2014.

Her har hun kastet sig ud i slagsmål med en række af verdens største selskaber - lige fra Google til Gazprom til GE - og nu gør hun det igen på olieområdet.

I en meddelelse fra EU's konkurrencemyndigheder tirsdag aften fremgår det, at Vestager indleder en "tilbundsgående undersøgelse" af den amerikanske olieservicekæmpe Halliburtons 26 mia dollar - eller godt 180 mia. kr. - dyre opkøb af ligeledes amerikanske Baker Hughes.

Oliehandlen, der stammer fra 2014, men først blev indgivet til Kommissionen i november 2015, vil samle verdens anden og tredjestørste serviceleverandør på olieområdet, og undersøgelsen skal derfor vise, om overtagelsen hæmmer konkurrencen på markedet og dermed bryder de europæiske opkøbsregler.

"Kommissionen bliver nødt til at kigge meget nøje på den foreslåede overtagelse for at være sikker på, at det ikke reducerer valgmulighederne eller presser priserne op for olie- og gasefterforskningsservice i EU. Effektiv efterforskning og produktion af olie- og gasressourcer i EU er et vigtigt element i vores energiunionsstrategi i forhold til at sikre forsyningssikkerhed," udtaler Margrethe Vestager.

Vil samarbejde med USA

Kommissionen har givet sig selv 90 dage til at nå en beslutning. Af de foreløbige undersøgelser tegner der sig ifølge konkurrencemyndighederne et billede af, at der kan være konkurrencemæssige problemer på ikke mindre end 30 produkter og ydelser, som de to selskaber leverer.

Desuden meddeler EU-myndighederne, at man vil samarbejde med de amerikanske konkurrencemyndigheder, som ifølge Financial Times i slutningen af 2015 stillede spørgsmål ved opkøbet og påpegede, at de frasalg, som Halliburton har foreslået for at få handlen til at glide igennem, ikke var tilstrækkelige.

Mens Halliburton og Baker Hughes er henholdsvis nummer to og tre området for olieservice, er amerikanske Schlumberger nummer et. Sidstnævnte opkøbte selv en af de større serviceudbydere, nemlig Cameron, i august sidste år for 14,3 mia. dollar - altså godt 100 mia. kr.

Gigantisk oliefusion i USA

Dansk oliecenter: Vi skal øve os på nedlukning i udlandet

Halliburton leverer overraskende indtjening

Halliburton topper resultatforventningerne

Modtag nyhedsbreve fra EnergiWatch gratis
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på EnergiWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her