EnergiWatch
ANNONCE
Siemens kraftværk.jpg Foto: Siemens

Olie stabiliseret efter dyk under 30 dollar per tønde

Oliemarkedet er stabiliseret onsdag morgen, efter at markedet i New York tirsdag sendte en tønde olie under 30 dollar.

RITZAU FINANS

Brancheorganisationen American Petroleum Institutes ugentlige lagerrapport viste ellers et fald i de amerikanske lagre på 3,9 mio. tønder i sidste uge, men det var ikke nok til at skubbe priserne specielt meget op inden de officielle data fra det amerikanske energiministerium fremlægges onsdag.

"Det overvejende billede af markedet er stadig en høj grad af overforsyning. De næste par måneder bliver hårde for oliemarkedet, for 30 dollar per tønde gør ondt," siger analytiker David Lennox fra Fat Prophets i Sydney til Bloomberg News.

De amerikanske lagre ventes at vise en stigning på 2 mio. tønder i sidste uge, når rapporten fra Energy Information Administration lander onsdag.

Samtidig vurderer analytikere fra storbanken Citigroup, at markedet står over for nye prisfald til 20 dollar per tønde.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster onsdag morgen 31,15 dollar mod 31,20 dollar tirsdag eftermiddag.

Den amerikanske WTI-olie handles samtidig til 30,85 dollar mod 30,60 dollar ved 17-tiden tirsdag eftermiddag.

Olieprisen kysser nu 30 dollars

BP vil fyre 4000

Olieaktier ramt af knockout i årets første uger

Regeringsparti angriber Statoils udbytte til ejere

Modtag nyhedsbreve fra EnergiWatch gratis
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på EnergiWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her