EnergiWatch

Lav oliepris giver brutal virkelighed

Morgan Stanley ser stadig større pres for Maersk Driling og resten af rigmarkedet i de kommende år.

Olieprisen ser ikke ud til at fjerne sig fra niveauet omkring 30 dollar per tønde i den nærmeste fremtid, og det betyder endnu mere brutale effekter for borerigmarkedet, hvor blandt andet A.P. Møller-Mærsks datterselskab Maersk Drilling tjener sine penge.

Det skriver Morgan Stanley i en ny analyse af branchen, hvor banken regner sig frem til konsekvenserne af den nedtrykte olievirkelighed, hvor prisen er faldet mere end 70 pct. fra toppen i sommeren 2014.

Rigge vil blive taget ud af drift i stor stil i 2016, forudser Morgan Stanley, med et dyk på op til 40 pct. i rigaktiviteten on- og offshore til følge. Det ventes at bunde ud i 2016, og måske ikke stige for alvor før anden halvdel af 2017, da mange olieselskaber fortsat holder investeringspungen i lommen.

Underdrejet i kommende år

Indtjeningen vil derfor være stærkt underdrejet i de kommende år og kun tilbage på normalniveau i 2018, spår Morgan Stanley.

Maersk Drilling har heller ikke lagt skjul på, at sparetiderne hos olieselskaberne betyder et hårdt marked i 2016, og måske også 2017. Det betød blandt andet, at Mærsk-datteren måtte droppe sin ambition om at tjene 1 mia. dollar i 2018, fordi der ikke er nok interesserede kunder til, at selskabet kan udvide flåden.

For tiden har Maersk Drilling to af sine 23 rigge ledige, og tre andre der bliver kontraktløse i løbet af det næste halve år. Kontraktdækningen for 2016 står på omkring 75 pct. ifølge Ritzau Finans' beregninger.

Nordea: Kuren for lave oliepriser er endnu lavere priser

Norsk konsulentfirma presset i bund efter foreløbige salgstal

Kun et enkelt nyt norsk oliefelt er lønsomt

2016 bliver stort opkøbsår i oliebranchen

Forsiden lige nu

Statoil indvier stor Siemens havmøllepark

Parken har produceret siden februar, men i dag bliver de i alt 67 vindmøller i Statoils 402 MW store Dudgeon-projekt i Storbritannien officielt indviet. Parken blev mærkbart billigere end budgetteret.

Seneste Olie & Gas

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere