EnergiWatch

Olieprisen kan ende under 30 dollar per tønde

Det er en udbredt forventning, at olieprisen ryger under 30 dollar. Måske allerede i næste uge.

En oliepris på under 30 dollar per tønde var engang et dommedagsscenarie forbeholdt de mest pessimistiske analytikere, men nu er det en udbredt forventning, skriver Wall Street Journal.

Da Goldman Sachs i september skrev om en oliepris så lav som 20 dollar per tønde, var banken stort set alene om at mene det. Gennemsnittet blandt analytikernes forventninger til olieprisen for første kvartal af 2016 lå dengang på 47 dollar per tønde. Men nu har billedet ændret sig.

Goldman Sachs: Olieprisens fald vil først stoppe ved 20 dollar

Bekymring for Kinas økonomiske vækst og muligheden for et stort overudbud af råolie kan sende olien ned i 30 dollar per tønde, en pris der ikke er set siden 2003. Flere analytikere mener, at olien kan dykke under 30 dollar allerede i januar efter en uge præget af uro på de kinesiske markeder.

Mere sandsynligt end det modsatte

"Det er mere sandsynligt end det modsatte at se olien falde til under 30 dollar, måske så tidligt som næste uge. Med forfærdelige fundamentale markedsforhold ser det ud til, at vi kan blive der et par måneder," siger Chris Main, oliestrateg hos Citigroup, til Wall Street Journal.

Olieprisen er faldet 7 pct. i denne uge på grund af bekymring for Kinas efterspørgsel. Tidligere har Kinas efterspørgsel på olie, på trods af en vaklende økonomisk vækst, blevet hjulpet på vej af en gradvist lavere oliepris. Men på det seneste har en stribe svage økonomiske nøgletal skabt tvivl om situationens holdbarhed.

"Hvis Kinas uro forværres, og overudbuddet ikke forsvinder, kan olien falde snart ned i tyverne," siger en unavngiven handler til Wall Street Journal.

Olie for 20 dollar tønden vil udløse en ny finanskrise

Olien er ved at gå i gulvet

Saudisk olieboss: Vi kan leve med olie til 20$/tønde

 

Forsiden lige nu

Pensionskasser står klar med milliarder til energiinvesteringer

De danske pensionsselskaber har store planer for investeringer i energiprojekter, hvor milliarderne sidder løst, hvis det rigtige projekt skulle dukke op. Men midlerne i de forskellige pensionskasser er forskellige, viser en rundspørge, som FinansWatch og EnergiWatch har foretaget blandt nogle af de største pengetanke i pensionsbranchen.

Seneste Olie & Gas

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere