EnergiWatch

EU godkender Totals køb af Maersk Oil

A.P. Møller-Mærsk har fået tilladelse til salget af oliedivisionen til det franske selskab.

A.P. Møller-Mærsk har fået grønt lys af EU-Kommissionen til at afhænde olieselskabet Maersk Oil til franske Total.

Det skriver kommissionen i et nyhedsbrev onsdag.

Der var på forhånd sat en deadline for en afgørelse til fredag i denne uge.

Mærsk annoncerede salget af Maersk Oil i august. Forretningsområdet sælges for en pris på 7,45 mia. dollar - eller omtrent 47 mia. kr.

Mærsk har modtaget en aktiepost på knap 3,5 pct. i Total som en del af betalingen, mens Total også har overtaget kortfristet gæld på 2,5 mia. dollar og alle nedlukningsforpligtelser på samlet 2,9 mia. dollar.

Mærsk venter fortsat, at alle godkendelser er i hus, så salget kan gennemføres endeligt i løbet af første kvartal 2018.

Forsiden lige nu

Norsk analytiker skifter olie ud med grøn energi

Thina Margrethe Saltvedt stopper efter ti år som olieanalytiker i Nordea Markets, skriver Dagens Næringsliv. Hun bliver dog i banken, hvor hun skal være analytiker i sustainable finance med fokus på grøn energi og klimarisici.

Seneste Olie & Gas

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere