EnergiWatch

Biogasbranchen henter ny direktør hos HMN

Den danske biogas vejrer morgenluft og nu henter et af branchens talerør en erfaren profil til "interessevaretagelse."

Interesseorganisationen Biogasbranchen vil styrke sin interessevaretagelse og har til det formål ansat ny direktør.

Det bliver HMNs nuværende planlægnings- og udviklingschef, Frank Rosager, som kommer til at varetage opgaven, oplyser foreningen.

I sidste uge kunne EnergiWatch fortælle, at der ifølge en ny analyse kan være så meget biogas i gasnettet i 2035, at den grønne gas helt erstatter den nuværende forsyning fra Nordsøen. Analysen kommer fra interessefællesskabet Grøn Gas Danmark og viser nemlig, at man med et energipolitisk sats på blandt andet at udnytte den danske produktion af halm, affald og husdyrgødning vil kunne producere cirka 80 petajoule (PJ) metangas til det danske gasnet i 2035 svarende til forbruget samme år.

Det er altså blandt andet det potentiale, Frank Rosager skal være med til at forløse.

Biogasbranchen er stiftet marts 2017 ved en fusion af Brancheforeningen for Biogas og Foreningen for Danske Biogasanlæg. Foreningen har små 70 medlemmer.

Frank Rosager tiltræder første januar 2018.

Pensionskasser søger efter alternativer til vind

Danmarks næste Nordsø-eventyr?

Forsiden lige nu

Norsk analytiker skifter olie ud med grøn energi

Thina Margrethe Saltvedt stopper efter ti år som olieanalytiker i Nordea Markets, skriver Dagens Næringsliv. Hun bliver dog i banken, hvor hun skal være analytiker i sustainable finance med fokus på grøn energi og klimarisici.

Seneste Olie & Gas

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere