EnergiWatch

Sydbank roser Dongs daglige drift

Dong er på rette spor med opførelsen og driften af vindprojekter, og det gavner regnskabet, lyder det fra Sydbank.

Vindforretningen udvikler sig positivt for Dong Energy, og det har været med til at give energiselskabet et fornuftigt andet kvartal, som dog også er præget af store enkeltstående poster.

Det bemærker senioranalytiker Morten Imsgard fra Sydbank, efter at Dong Energy torsdag morgen har kunnet fremvise et driftsoverskud før af- og nedskrivning (EBITDA) for de fortsættende aktiviteter på 4442 mio. kr. Det var 1078 mio. kr. mere end ventet ifølge estimater indsamlet af Ritzau Estimates, hvor der dog var stor spredning i estimaterne.

Det er især vinddivisionen, som har udviklet sig positivt, og i andet kvartal landede dette forretningsben en driftsindtjening før af- og nedskrivninger 4191 mio. kr. mod de forventede 2869 mio. kr.

"Opførslen af projekter i pipelinen kører til tiden og på budget, og de parker, der i forvejen snurrer, gør det fornuftigt, og der er den elektricitetsproduktion og den afregningspris, som man i markedet havde regnet med. Så den del af Dongs forretning, der på sin vis er den daglige drift af selskabet, forløber mere eller mindre på linje med mine forventninger. Og det gælder faktisk både i vinddivisionen men også i de mindre forretningsben," siger Morten Imsgard.

Han påpeger, at enkeltstående karakterposter gør, at regnskabet ser meget stærkere ud, end analytikerne havde ventet. Blandt andet var vinddivisionen i andet kvartal begunstiget af en udskudt avance på 1,4 mia. kr. fra frasalget af Race Bank-parken sidste år.

Dong står stærkt på havet

Dongs Bioenergi skuffer på grund svære markedsforhold

 

Forsiden lige nu

Brud og ulykke sender europæiske gaspriser i svingninger

Den voldsomme eksplosion på østrigsk gasanlæg og brud på en gasledning i Nordsøen har medført svingende energipriser i flere lande i løbet af denne uge. Reparation af gasledning i Nordsøen kan tage uger snarere end dage, lyder det fra operatøren Ineos.

København vil skabe energihub i ny havnebydel

30 virksomheder skal flytte ind i et nyt fællesskab i Nordhavnen i København. Det bliver til det nye EnergyLab Nordhavn, som får fokus på fokus på bæredygtig byudvikling og energiløsninger.

Seneste Energiselskaber

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere