ANNONCE
kraftværk DONG  Studstrupværket kraftværk.jpg Foto: DALHOFF CASPER

Venstre-MF'ere: Dong-sagen må ikke slutte her

V-politikere er skuffede over, at deres kolleger tilsyneladende ønsker at lukke sagen med beretningen fra Rigsrevisionen

AF RITZAU

To fremtrædende Venstre-politikere langer nu hårdt ud efter finansministeriets håndtering af salget af Dong-aktier til bl.a. Goldman Sachs.

Det sker i et indlæg i avisen Danmark, hvor MF'eren Preben Bang Henriksen og Hans Chr. Schmidt med udgangspunkt i Rigsrevisionens beretning forsøger at puste nyt liv i kravet om at undersøge forløbet bedre end det hidtil er sket. De er skuffede over, at deres politiske kolleger tilsyneladende ønsker at lukke sagen med beretningen. De undrer sig:

"Statsrevisorernes bemærkninger til beretningen burde løbe enhver koldt ned ad ryggen, men ikke desto mindre synes den i øvrigt glimrende beretning ikke at have givet anledning til særlig stor omtale. Nogle politikere mener, at der med Rigsrevisionens beretning og Statsrevisorernes bemærkninger er sat endelig punktum for den sag. Vi hælder mere til et udråbstegn," skriver de i avisen Danmark torsdag.

Medie: Hemmeligholdelse af Dong-salg blev diskuteret før salg

Bang Henriksen og Schmidt mener, at der er så mange kritiske punkter fra Rigsrevisionen og Statsrevisorerne, at der er rigelig grundlag til at dykke længere ned i, hvordan Finansministeriet under socialdemokraten Bjarne Corydon forvaltede salget af aktierne til den amerikanske investeringsbank, og MF'erne hæfter sig blandt andet ved, at der

"Det virker mildt sagt både underligt og utilfredsstillende og i øvrigt i strid med Rigsrevisorloven, skriver de om ministeriets manglende vilje til at udlevere centrale papirer."

"Hvad ville indehaveren af et privat firma i øvrigt sige til, at firmaets revisor af personalet blev nægtet oplysninger om en given disposition?" spørger Bang Henriksen og Schmidt.

Og de ønsker derfor, at man tager forløbet omkring Dong-salget op igen, så man fremover kan undgå lignende sager, hvor et ministerium kan mørkelægge dele af en forhandling af det, som de to Venstremedlemmer kalder for en handel med en "eksorbitant og hurtig profit" for køberen.

"Om ikke andet må Statsrevisorernes konklusioner føre til, at man gør sig solide overvejelser over, hvordan en tilsvarende handelsproces skal foregå i fremtiden og efterfølgende skal kunne dokumenteres for de relevante statslige kontrolmyndigheder, skriver de i deres markante indlæg i avisen Danmark torsdag."

Sagen der ikke vil forsvinde: Redningen af Dong kan stadig få sindene i kog

Goldman Sachs indrømmer: Vi skulle have forklaret os bedre

Finansministeriet afviser Nyrups opsang om Dong

Nyrup anklager finansministeriet for svigt i Dong-sag

Modtag nyhedsbreve fra EnergiWatch gratis
Velkommen til debatten
Når du kommenterer, accepterer du debatreglerne på EnergiWatch
Har du spørgsmål? Find svaret her